København
Forældre fatter ikke flugt fra madordning
Hvis politikerne dropper madordning til børn nu, så bliver det aldrig til noget, advarer forældreforening. Der var ikke sat penge nok af, lyder kritikken.
Det er så trist, at politikerne nu nærmest står i kø for at droppe obligatorisk madordning til landets børn. Ordningen skulle jo netop lære de børn om kost og hjælpe mod et stigende fedmeproblem, lyder det fra Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening.
Han ærgrer sig over, at forligspartierne bag ordningen ikke en gang har tålmodighed til at se, hvordan det bliver gennemført rundt om i kommunerne.
- Det er da mærkeligt. Den har eksisteret i lidt over en uge, og meget få kommuner har endnu gennemført den, siger Lars Klingenberg.
Han peger på, at hverken regeringen eller kommunerne har fattet, hvor meget der skal til for at få en ordentlig madordning. Derfor vil der fortsat komme historier om mærkelige og uforståelige løsninger i forskellige kommuner. Alligevel mener Lars Klingenberg, at ordningen er en god idé.
- Den har bare været underfinansieret fra begyndelsen. Ingen politiker vil for alvor tage hånd om det, og så ender det med, at denne ordning aldrig nogensinde bliver til noget. Hvis den falder nu, bliver det helt sikkert resultatet, siger formanden for forældrenes landsforening.
Kommunernes forening, KL, og regeringen blev sidste år enige om at afsætte 400 millioner kroner ekstra, men de penge blev ifølge Lars Klingenberg ikke øremærket.
- Det sagde vi også dengang, så kommunerne var jo i deres gode ret til at bruge pengene, som de ville, siger Klingenberg og tilføjer:
- Det er frustrerende at se på, for det er vores børn, det her handler om. De bliver kastebold i et projekt, som politikerne ikke ville betale for.
/ritzau/
Kommentarer
Det lyder underligt hvis ikke mange travle familier også gerne vil slippe for morgenroderiet med madpakker, specielt hvis omkostningen for den enkelte kunne holdes på nogenlunde samme niveau som hjemmeproduktionen. Men hvis processen har indebåret større opbygninger med nye køkkener i en masse små institutioner og ekstra personale i alle ’satelitterne’, hvor man nok ikke er vant til disse økonoma-lege, detailplanlægning og flere nødvendige kontroller med smiley ordninger mv., så begynder det selvfølgelig et eller andet sted at løbe op for det tvungne ædegilde. Og så er det næppe populært hvis de små steder ikke også kan opfylde forventede behov hensyn til forskellige personers kostbehov – lakto ovo dit og dat vegetarer, diabetikere, diverse religiøse eller gruppen med særlige ønsker om svin i alle retter. Af flere grunde skulle man nok have satset på stordriftsfordele og centrale køkkener med lavere portionsomkostninger, bredere udbud og frit valg.
Jeg forstår nu godt de flygter. Det ville jeg selv have gjort. Mest ud fra princippet om, at jeg sgu nok selv skal fikse madpakken til mine børn. Det skal ingen andre blande sig i!
Lav den frivillig eller tving dem der intet får hjemmefra, istedet for at tvinge os alle. Tak!
Det er ikke en sur pligt at smørre madpakke.
Nogle forældre har dog travlt, så travlt at det føles som en ekstra byrde. Hvis de ønsker at betale sig fra problemet, så er det fint med mig.
Men fordi nogle synes det er en pligt, skal det da ikke ende med at forældre, der ønsker at give deres børn en god madpakke med, skal opleve dette som civil ulydighed.
Det himmelråbende stupide i denne ordning er at den er tvungen, og dermed skal velfungerende forældre opleve at de ikke kan få lov til at give deres børn mad med. Nu skal alle have det samme industriprodukt fordi mor Karen bestemmer det.
Unødig indgriben i privatlivet.
Med venlig hilsen Lennart
Om jeg begriber det!
Man laver en tvungen ordning, som forældrene selv skal betale, men overlader det til ”frit valg” for kommunerne at finde en ansvarlig løsning i ”liberalismens” navn.
Pengene er ikke øremærket, og der er ikke foretaget vurderinger af hvad børn kan lide at spise, måske bortset fra nogle kolde og klamme regler for ernæring.
Nogle børn guffer med velbehag lækre ting i sig, andre nægter at spise hundeæden fordi de er bedre vant.
I nogle tilfælde bliver maden transporteret og leveret fra andre lande ud fra devisen, at rugbrød og kødpølse er godt.
Hvad er det for et makværk?
Der er nogle politikkere der forsøger at kuppe kritikken af ordningen, for at få det til at lyde som om det drejer sig om frihed.
Men kritikken har jo gået på kvaliteten, mængden, indplementeringen og skjulte prisstignnger/besparelser.
Med den store virkelyst blandt nutidens driftige familier er ældremaden snart fortid. Ser frem til at kunne vælge mellem gratis gourmetmad og børnebørns ivrige kokkerier.
Så vidt jeg har forstået, skal den tvungne madordning sørge for at alle børn i dette land, dem som senere bliver til hele samfundet, på lang sigt oplæres i hvad god, rigtig mad er. Med denne madordning får alle børn en meget konkret “hands on-erfaring”, og forhåbentlig nogle vaner de vil tage med sig hjem og ud i livet.
Når jeg siger alle børn, mener jeg dermed også de børn som ikke såkaldt “velfungerende forældre” (begrebet er ikke mit, men taget fra tidligere i denne tråd). Eller som en bekendt sagde “ikke kun de forkælede børn, skal have lov at få dejlig mad en gang om dagen.”
Måske skulle de såkaldt velfungerende forældre overlade kontrollen til en sund og nem madordning, og på den måde frigive lidt tid til dem selv, deres partner, deres job eller deres andre børn.
Spørgsmålet er, om man tør undlade at melde sig ud, af frygt for at ryge ud af de “De velfungerende forældres loge”?
@ Stig Larsen
Det er i allerhøjeste grad et spørgsmål om princip og frihed.
Jeg er helt enig i at børn skal spise gode måltider, men staten skal ikke tvinge mig til at betale for en ordning jeg ikke ønsker. Jeg er stor nok til at lave madpakke til mit barn, og det er ikke en opgave for staten at lovgive om det. Det er noget jeg aftaler med den institution hvor mit barn er.
Staten skal indrettes efter princippet om at gribe mindst muligt ind i folks privatliv. Madordningen er krænkende.
Med venlig hilsen Lennart
I Danmark bliver alt ideologiseret - man burde se på de lande, hvor det har været helt naturligt og en selvfølgelighed, at børn hver dag fik mad i institution og skole.
Jeg har nu også været rigtig glad for at bo i en kommune, hvor det altid har været en del af pædagogikken at der bliver lavet mad i institutionen. Og jeg er fri for at lave madpakker.
Men det der plastikmad fra en eller anden motorvejssandwichsfabrik, det er sku klamt.