København
S og SF angriber Pia Kjærsgaard i kampagne
I en ny reklamekampagne angriber Socialdemokraterne og SF Dansk Folkeparti for at stå bag en urimelig skattereform, som ikke giver nok til pensionisterne.
Netop som regeringen og Dansk Folkepartis skattereform er trådt i kraft med årsskiftet, lancerer Socialdemokraterne en kampagne, som angriber både reformen og Dansk Folkeparti.
Skattereformen, som DF er med i, giver for meget til de rige og snyder pensionisterne, er budskabet. Og Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, står midt i kampagnens sigtekorn.
- For nogen tid siden spurgte jeg Pia Kjærsgaard om, hvor meget en bankdirektør egentlig får i skattelettelse med den skattereform, som hun og Lars Løkke har lavet. Det kunne hun ikke svare på, siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i bannerannoncen.
Hun står i reklamen side om side med SF’s formand, Villy Søvndal, der fortsætter budskabet:
- Men ifølge Skatteministeriet får direktøren i Danske Bank en skattelettelse på 465.000 kroner om året. Pensionisten må nøjes med 2000 kroner om året. Det er ikke en rimelig fordeling, siger han.
Kampagnen skal gøre opmærksom på de to partiers fælles skatteplan, der blev lanceret i sommer.
/ritzau/
Kommentarer
Danmark har stadigvæk den laveste eller næstlaveste ginikoefficient (d v s højeste eller næsthøjeste indkomstudligning) i verden .
Danmark har stadigvæk verdens højeste eller næsthøjeste skatte- og afgiftstryk.
Fattigdommen i Danmark (under 50% af medianindkomsten) er også superlav i international sammenhæng.
HOVEDPROBLEMET er at få øget vores BNP, så vi kan have råd til velfærden fremover.
Man hæver ikke det danske BNP ved at skrue mere på skatte- og afgiftsskruen ( - gjorde man det, så var det jo bare om at indføre 100% skatte- og afgiftsbelastning ?)
Robert Kroll
Mener du, at det gør ikke noget at Danmark bliver mere ulige, fordi vi har gennem 100 år arbejdet os op til en mere lige fordeling.
Derudover vil fx regeringens tvungne madordning øge BNP, da den tager madpakkerne væk fra familierne og lægger produktionen over til institutionerne eller til privat leverance. Er det den måde du ønsker væksten i BNP på.
Af og til er der tilbagebetalinger
Kære Dorte Sørensen.
Vi skal have et godt samfund, hvor få har for meget og færre for lidt - altså hvor vi har det superrart med hinanden og tager os godt af dem, der har det svært..
Ulighed / lighed er ikke et lykkebarometer .
Hvis lighed var lykken, så var Nordkorea vist det lykkeligste land i verden.
Hvis ulighed var lykken, så var f eks dagens Rusland og en del mellemøstlige lande de lykkeligste lande i verden.
Kernen i mit budskab er, at man i den aktuelle danske situation ikke kan beskatte eller afgiftsbelægge sig frem til en løsning af dagens og morgendagens problemer - den eneste løsning er rigtig mange nye gode arbejdspladser med solide lønninger til almindelige mennesker og lige så mange nye gode produktive og værdiskabende virksomheder og aktiviteter.
Så er der råd til velfærd i fin stil.
Helt nøgternt, er det på efterspørgselssiden mere at hente i højtlønnedes skattelettelser end i lavtlønnedes.
Og forøvrigt udgør overførselsindkomster 40 % + af statens udgifter, det er man nødt til at forholde sig til, efterhånden som den erhvervsaktive del af befolkningen skrumper, primært grundet lave fødselsrater, pensionering, efterløn etc.
Det helt store “ryk” i fordelingspolitikken, kunne snildt opnåes via afvikling af middelklassens mange velfærdsgoder og skattefordele, men det tør hverken VKO eller S-SF-R nærme sig i asbestdragter.
At udnævne bankdirektørerne som skurke, virker som en berøringsangst afledningsmanøvre - men sådan er spillereglerne i kampen om midten, i dansk politik.
Det lyder fornuftigt nok i vores højt besungne kampagnedemokrati (verdens såkaldt bedste) at sætte spot på selve kampagnedronningen, som altid sælger billetter på at være pensionisternes redning. De fremmede, farlige unge, kæledyr, kongehus, gamle dage og den falske hjemmehjælper med ældrechecken, mens en del samtidigt har måttet se deres pensioner udhulet over tid og andre pensionister forgyldt. Men så må hun jo selv spise dem af med flere tørre tal, ditto brød og gimmick koefficienter. Langt værre har det dog nok været for helt andre grupper vedr. stramningerne på kontanthjælp, og det superrare sted at være med den fremragende økonomi må man nok kigge efter i vejviseren. Ikke blot har det været svært at finde holdbare løsninger med det uundværlige støtteparti, eller at få en smule afbureaukratisering og skyggen af reformer ud af de mange skin kommissioner, men man har også har regeret landet på at dyrke splittelser.
ja der skal laves en skattereform helt enig, men problemet er ikke skatten i topppen nej problemet det er skatte trykket i bunden, og faktisk så er hoved problemet den høje danske moms.
Jeg kan ikke lige huske hvem, men der var en der for nylig sagde eller skrev sådan cirka, at regeringen (bl.a. Karen Ellemann) ikke mente, at de dårligst stillede familiers økonomiske problemer kunne klares med en stor check, men at det åbenbart var den metode de mente var sagen til bankerne, da finansverdenen kom i knibe. Det er for øvrigt én af Jon Stewards yndlingsemner.
Bankerne (og regeringen) var oven i købet selv skyld i miseren, hvorimod mennesker på overførselsindkomster bare burde tænke sig om og prioritere ordentligt, f.eks. husleje frem for mad, hvis de ikke ville risikere at blive sat på gaden.
Hvad pensionisterne angår, så er jeg da spændt på hvor mange penge der bliver tilbage/skal lånes for at få balance i regnskabet, efter stigningen med de 2000 kr. efter skat jeg som folkepensionist angiveligt kan se frem til.
Foreløbig er der vist underskud, hvis jeg regner stigningen i ejendomsskatten/grundskyld med. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på varmeregningen og alle mulige andre prisstigninger.
Men jeg kan levende forstille mig de hovedbrud om prioriteringer og investeringer, skattelettelserne i toppen kan medføre. Hvad kan bedst betale sig?