Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

FDM ønsker hurtig ændring af bilafgift

Publiceret: 08:12, 15. januar 2010
Regeringen har udskudt kørselsafgifter på ubestemt tid. Ventetiden kan bruges til at ændre registreringsafgiften, foreslår FDM.

Regeringen bør allerede nu begynde at sænke registreringsaften for biler, så afgiften bliver tilpasset de kommende kørselsafgifter. Opfordringen kommer fra bilisternes sammenslutning, FDM.

- Når kørselsafgifterne kommer, vil man have det problem, at de biler, der skal til at betale kørselsafgift, har betalt høj registreringsafgift i forvejen, med mindre vi får taget hul på at lægge noget af afgiften om inden, siger FDM’s adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

Regeringen har udsat de kommende kørselsafgifter på ubestemt tid på grund af tekniske problemer, og det kan være en fordel, mener FDM.

- Får vi en omlægning af afgiften nu, bliver det meget lettere at indføre kørselsafgifter, når teknologierne er modne. Man vil hele tiden støde på det problem, at når en bil er betalt med 180 procent afgift, er det ikke er rimeligt at brandbeskatte oven i.

Spørgsmål: Vil staten ikke komme til at mangle penge, hvis man nedsætter registreringsafgiften nu og først får penge ind fra kørselsafgifter om otte eller 10 år?

- Der kan komme et midlertidigt tab, men de penge, som folk ikke bruger på afgifter, bruger de på andre forbrugsmæssige ting, som gør, der kommer moms og lønindtægter i kassen, så det er et dynamisk regnestykke, siger Thomas Møller Thomsen.

Regeringen ønsker at indføre en kørselsafgift, hvor bilister betaler efter, hvor og hvornår de kører på vejene. Holland er i gang med at udvikle systemet, og Danmark vil kopiere systemet. Men der er problemer i Holland, som smitter af på Danmark.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Ophæv registreringsafgiften og krads pengene ind vi en årlig bilskat.

Så får man to sæt biler - de gamle,som der er betalt registreringsafgift af og som derfor ikke skal betale årlig bilsskat - og de nye uden registreringsafgift , men med årlig bilskat.

Hvis man køber en brugt bil efter det nye system, så har man to muligheder.
- enten en bil, der er betalt registreringsafgift på og som er uden årlig skat
-eller en bil, der ikke er betalt registreringsafgift på, men som har en årlig skattebyrde.

Prisdannelsen for de to typer biler skulle alt andet lige betyde, at ingen sætter noget til ved brugtbilhandeler.

Faktisk kunne man i en periode lade det være valgfrit, om folk vil betale fuld registreringsafgift og slippe for årlig bilskat, eller slippe for registreringsafgiften mod til gengæld at betale en årlig bilskat.

Når så alle biler er med årlig bilskat, så kan man begynde at eksperimentere med diverse kombinationer af skat,kørselsafgifter, brændstofafgifter, bompenge o s v