Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

DF udskyder sutteflaskeforbud

Publiceret: 15:45, 15. januar 2010
Dansk Folkeparti accepterer at afvente ny vurdering af hormonforstyrrende stof i sutteflasker og udskyder dermed et eventuelt dansk forbud mod stoffet.

Dansk Folkeparti giver nu fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) en håndsrækning i sagen om det hormonforstyrrende stof bisphenol A i sutteflasker, hvor et folketingsflertal har krævet dansk enegang i EU. VK-regeringens støtteparti vil afvente yderligere videnskabelige undersøgelser, før der eventuelt indføres et sådan dansk forbud mod stoffet.

- Vi vil godt give hende noget luft, men sagen skal ikke syltes i en evighed. Bare vi får en afgørelsen inden for første kvartal i år, siger formanden for Folketingets fødevareudvalg, René Christensen.

Eva Kjer Hansen har bedt Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet inden udgangen af marts vurdere, om nye omfattende dyrestudier kan dokumentere, at bisphenol A i lave doser har skadelig effekt på udvikling af nervesystem eller adfærd. Hvis vurderingen viser, at stoffet i små mængder er farligt i sutteflasker, kan den danne grundlag for indførelse af danske særregler, mener fødevareministeren.

Fødevareministeren er imidlertid under pres fra et flertal i Folketingets fødevareudvalg, som kræver, at Danmark går enegang i EU og forbyder det hormonforstyrrende stof, som blandt andet findes i netop sutteflasker.

/ritzau/

     

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Hvis man før skulle have været i tvivl om DF’s politiske kynisme, så er her svaret, uanset bekvemme udmeldinger i pressen. Hvad man er parat til i denne sammenhæng, må undre landets forældre. Og alle andre. Hvor har man i DF deponeret fornuften? I rene spekulationer omkring, hvor magten befinder sig, ikke hvor indflydelsen opholder sig, viser det sig. Der er noget helt galt på færde i denne forbindelse…

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen