Mohammed Khatami, Irans tidligere præsident, har takket nej til at modtage sin halvdel af den dialogpris på 500.000 kroner, som han var inviteret til at modtage i Århus 27. januar. Det skriver stiften.dk
I gennem den danske ambassade i Teheran har eks-præsidenten meddelt Århus Universitet og priskomitéen, at han ikke er i stand til at modtage prisen.
- Jeg håber, at vi via ambassaden kan få en nærmere redegørelse fra Khatami. Vi kan for nuværende blot konstatere, at han ikke ser sig i stand til at modtage prisen, siger kommunikationschef Anders Corell, Århus Universitet.
Hans landsmand, filosoffen Dariush Shayegan, modtager i stedet hele prisen på en halv million kroner.
Bag prisen står blandt andet Århus Kommune, Aarhus Universitet og Grundfos. Flere kilder sagde anonymt, da Khatami modtog prisen, at det ville volde problemer, fordi det krævede, at Khatami selv skulle møde frem for at modtage den. Og det kunne give ham problemer med præstestyret i Iran.
/ritzau/
Kommentarer
Hvor blev Aarhus Universitet’s mange analytikere af i denne sammenhæng? Eller har der været nogen, som man direkte valgte at overhøre? Selvfølgelig!
Aarhus Universitet og kommunikations-chefen har også været kritiseret for udnævnelsen af AFR til Æres-alumne. Men man hører ikke noget fra “kommunikations-chefen”. Udover en pludselig og bekvem radio-silence. Men universitetet er jo også styret af erhvervsfolk. De er bare ikke særlig gode til det…
Hvorfor er det et problem? Fordi universitetet med denne form for trafik over Kommunikations-afdelingen handler politisk uden at have taget andre end sig selv i ed.
Og det må nødvendigvis skade troværdigheden på vegne af store dele af de ansatte. Samtidig gives der af samme grund (som netop er erhvervs-indflydelsen) en ufrivillig hånd til de forskere, der har forladt universitetet med baggrund i et direkte tab af frihed til at vide.
Imens Regeringen ufortrødent roser sig selv for ‘verdensklasse’, går der ged i den frie forskning. Men det er værre endnu: f.eks henvender store dele af den humanistiske forkning til medierne. Ikke mindst Information. Altså uden om den erhvervs-styrede Kommunikations-afdeling. Man kunne jo få den kætterske tanke, at den rent faktisk ikke udtaler sig på vegne af dén vilje til viden, der trods alt stadig eksisterer her og der på Aarhus Universitet…
Med venlig hilsen
There’s something politically fishy going on there…
Med venlig hilsen
Linket driller lidt, men søg selv på DR2 Deadline, 23 november 2009, cirka 7:47 inde i programmet, hvor
Claes Kastholm taler dunder til repræsentanter fra Grundfos og Århus Universitet.
De to sidstnævnte er bestemt ikke overbevisende. Khatami får blandt andet prisen for sin “interkulturelle værditeori”!?