Jens brænder for verdens brændpunkter

48-årige Jens Tranum Kristensen er en robust fyr. Og det er en af årsagerne til, at hans mor - Hanna Tranum Kristensen - længe bevarede håbet om, at hendes søn overlevede jordskælvet på Haiti.

- Det var først i går eftermiddags, at jeg syntes, at det kneb med troen. Men kort tid senere løb meldingerne ind, at han er i live og vigtigst af alt, at han kan tale, siger Hanna Tranum Kristensen.

Hun har haft frygten før. Det var da sønnen koordinerede FN’s nødhjælp i det nordlige Angola i starten af dette årtusind og granaterne bogstaveligt talt landede i Jens’ baghave.

- Men der har sikkert været mange andre episoder, som han blot ikke fortæller om, siger hun.

Og det har moren nok ret i. For lige siden Jens Tranum Kristensen i starten af 1980’erne blev færdig som civilingeniør fra Aalborg Universitet, har han arbejdet med genopbygning af verdens brændpunkter. Først et par år for u-landsorganisationen Ibis, og siden for FN.

Arbejdet i FN har ført Jens Tranum Kristensen vidt omkring i hele verden, hvor han med stort engagement og arbejdsiver har været med til at genopbygge samfund efter blandt andet borgerkrige, flodbølger og jordskælv.

Ud over Angola, har det ført ham til Mozambique, Afghanistan, Liberia og de seneste fire år i Haiti.

- Jeg har måtte vende mig til, at han opholder sig ude i brændpunkterne. Det er slet ikke ham at arbejde herhjemme i Danmark, og jeg accepterer, at det er hans liv og sover godt om natten, siger Hanna Tranum Kristensen.

Jens Tranum Kristensen arbejder langt ud over den normale 37-timers arbejdsuge. Og så er han udholdende, siger hun.

- Men det er et mirakel, at han lever, og det er vi naturligvis lykkelige for, siger Hanna Tranum Kristensen.

Jens Tranum Kristensen har ud over sine forældre i Odder to brødre og en søster.

Jens Tranum Kristensen var den sidste af de 11 danskere i Haiti, som Udenrigsministeriet fik kontakt til.

/ritzau/