Skoleleder Peter Gaard Sørensen er gået for langt i udtalelserne om den 15-årige pige, der stak en skolekammerat ned på Samsøgades Skole i Århus. Børn og Unge chef Ole Kiil Jacobsen mener ikke, det er i orden, at udtale sig om pigens personlige forhold til Jyllands-Posten.
- Det er ikke acceptabelt at udtale sig så konkret om en elevs forhold, uanset hvad baggrunden er. Selv om det er en alvorlig sag, er det ikke i orden at gå så tæt på, som han gør, siger Ole Kiil Jacobsen.
Skoleleder Peter Gaard Sørensen udtalte sig til Jyllands-Posten om den 15-årige piges faglighed, og understregede, hvordan hun havde været en svær samarbejdspartner i den 8. klasse, hun gik i. Det hører ingen steder hjemme, mener Ole Kill Jacobsen.
- Han går ind og fortæller om, hvor dygtig hun er og en række andre oplysninger omkring hendes person, som ikke skulle have været videregivet, siger Ole Kill Jacobsen.
Børn og Unge chefen understreger dog, at fokus først og fremmest er rettet mod forholdene omkring knivoverfaldet.
- Lige nu handler det både om drengen, der er blevet knivoverfaldet, og den klasse som er berørte af overfaldet. Desuden vil vi vente på den redegørelse, som rådmanden har bedt skolen om at lave, siger Ole Kiil Jacobsen.
Skoleleder Peter Gaard Sørensen har ikke ønsket at kommentere kritikken fra Børn og Unge chefen. Repræsentanter fra skolen udtaler, at de ønsker at arbejde internt med knivstikssagen frem til på fredag.
/ritzau/
Kommentarer
En meget ulykkelig handling af et meget ulykkeligt menneske. At føle sig presset til at forsøge at gøre det af med en plageånd, at have forsøgt at få hjælp i lang tid er så ubeskriveligt rædsomt.
Jeg føler med den stakkels pige, og jeg håber inderligt, at hun nu får den hjælp og den støte, der skal til for at hun kan blive et helt menneske igen.
Det har tidligere været fremme, at der er ADHD i pigens nærmeste familie. Når man ved at ADHD er meget arveligt, bør skolesystemet overveje om det kan være en forklaring på pigens problemer. Desværre er psykiatriske handikap noget der tit opfattes som dårlig opdragelse med uhensigtsmæssige tiltag til følge - Skoler bør være bedre til at spotte børn psykiatriske handikap, og her er det vigtigt at regeringen begynder at tage dette alvorligt, for at det skal fungere i skolerne.
Psykiatriske handikaps hos børn er ofte enten ikke blevet erkendt eller er blevet negligeret i mange af de sager hvor noget går galt på skolerne.
Man har jo ligsom en retning på, hvor et mobningsproblem udspringer fra med den skoleleder.
…ja der vel 2 ofre i denne sag,
og her tænker jeg ikke på skolelederen…idiot!!
Ja flot skolederen spørger klassen om de har mobbet hende! Hvad tror I de svarer? NEEEEJ! Det har man squ godt nok set før.
Havde en ven i skolen, der altid fik tæsk og blev drillet, når han gjorde modstand kom gårdvagten farende og satte ham op af muren. Hvem tror I, der blev ansat for at være vild og urolig!? Mmm, netop. Og der var selvfølgelig ikke nogen der kendte til noget som helst vel?
Det er ufatteligt tit, at det er den mobbede der bliver opfattet som problemet, sådan tror jeg også det er her, skolelederens reaktion vidner jo præcis om at han/hun bare skal vaske hænder og ikke ved en hattefis om noget som helst.