Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Universitet er glad for Burka-rapport

Publiceret: 17:29, 18. januar 2010
Københavns Universitet glæder sig over, at universitetets Burka-rapport er blevet offentliggjort. Og den er lavet efter alle kunstens regler, siger dekan.

Regeringens omstridte Burka-rapport er blevet offentliggjort. Og det glæder Københavns Universitet, som står bag rapporten. Universitetet havde nemlig indgået en aftale med Indenrigsministeriet om ikke at udtale sig om rapporten, før den var offentliggjort.

- Det var en hård søndag, hvor vi måtte høre på kritik af vores metoder og habilitet uden, at vi kunne tage til genmæle, siger Kirsten Refsing, der er dekan for det humanistiske fakultet på Københavns Universitet.

Universitet havde indvilget i at indgå tavshedsklausulen med ministeriet for at politikerne kunne få ro til at diskutere rapporten.

- Nu viste det sig så, at det var politikerne selv, der gik ud og gjorde en stor diskussion af det inden offentliggørelsen, mens vi holdt os til vores del af aftalen, siger dekanen.

Hun siger, at universitetet har været med til at presse på for at få rapporten offentliggjort. Og hun afviser, at den sætter universitets troværdighed på spil.

- Nej da, overhovedet ikke. Denne her rapport er lavet efter alle kunstens regler, siger Kirsten Refsing.

Noget af kritikken går på den måde, forskerne har undersøgt antallet af burkaer og niqab’er på. Forskerne har blandt andet spurgt en række personer omkring det muslimske miljø, og siger selv, at det er den bedste måde at gøre det på. Og forskerne bakkes op af dekanen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Det er dog det mest åndsvage jeg har oplevet, i mit liv, skal habit folket også tælles, gamle koner i plisserede nederdele, folk med briller og selvfølgelig også hvor mange sigøjnere og homosexuelle der er ja……. der er rigeligt at gå i gang med! glem nu ikke at tælle jøderne!

Thorsten Lind Abonnent siger:

Rapporten virker lødig,
Surt show for DF,
at de ikke bryder sig om konklusionen.
Stop det Cirkus for skattekroner….Tak!
DF….I er nogen JAMMERKOMMODER!!

Anders Bo siger:

Denne her rapport er lavet efter alle kunstens regler, siger Kirsten Refsing.”

Dét må jeg give dekanen ret i!

Der er bare lige den hage ved det, at kunst er subjektiv, og videnskab er objektiv.

Bør et universitet ikke forventes at drive videnskab.

@ Thorsten Lind.

“Rapporten virker lødig”

Hvilke kriterier har du for at bedømme dette?

Vil du her dokumenterer din påstand?

Thorsten Lind Abonnent siger:

@Anders Bo

.”Vil du her dokumentere din påstand?”

Svar: Nej!

Der kan ikke koges mere suppe på det ben!! ~~*~~

På universitetsniveau er videnskabsteori er en selvstændig og ret vanskelig disciplin - og før forskernes METODEVALG er offenliggjort kan der MÅSKE ikke koges mere suppe.

Men SÅ kan der - det ved enhver der har beskæftiget sig med området .
Og - det vil der sikkert også blive .