København
Bertel Haarder får løftet pegefinger
Statsrevisorerne godkender Bertel Haarders håndtering af projektet med at indføre nationale skoletest, men kalder tre års forsinkelse for "utilfredsstillende".
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) får et beskedent rap over nallerne af statsrevisorerne for dårlig forberedelse af projektet med at indføre nationale test i folkeskolerne.
Han var alt for optimistisk med tiden og økonomien i forhold til opgavens omfang, lyder det.
- Når vi iværksætter det i februar 2010, så er det med 2-3 års forsinkelse, påpeger formand for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).
- Man kunne også godt have forsøgt at opstille et mere et mere velfunderet økonomisk grundlag, siger han.
Baggrunden er en rapport fra Rigsrevisionen, som overordnet godkender Bertel Haarders håndtering af projektet.
Undervisningsministeriets planlægning og forberedelse kunne dog have været “mere fyldestgørende”, de økonomiske rammer “hvilede på et usikkert grundlag”, og “tidsplanen var meget stram, og ministeriet tilrettelagde ikke projektet under hensyn til, at markedet af egnede leverandører var begrænset”.
- Resultatet er, at hele folkeskolen blev kastet ud i et eksperiment, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, til Altinget.dk.
Hun mener - med henvisning til rapporten -, at Foghs kontraktpolitik er grunden til hastværket.
- Ministeriet følte sig forpligtet af regeringsgrundlaget og af ændringerne til folkeskoleloven fra foråret 2006, hvoraf det fremgik, at der skulle gennemføres obligatoriske test i maj 2007, skriver Rigsrevisionen i sin rapport.
Bertel Haarder selv er bare glad for rapportens generelle godkendelse af projektet.
- Der er også kritikpunkter, blandt andet at forberedelsen kunne have været mere fyldestgørende. Det tager jeg til efterretning, siger Bertel Haarder.
/ritzau/
Kommentarer
.”Bertel Haarder får løftet pegefinger”
Jeg vil nu mene, det havde været mere relevant at give ham en strakt langemand…
@ Per Thomsen
Dit indlæg for mig til at tænke på vognmanden fra Lem, Jens Lange hedder han, så vidt jeg husker. Det stod der også på hans forvogn. Det sjove var så, at når han åbnede døren, stod der “Lange L..” (hø-hø)
Et gammelt ord siger, at intet er så galt at det ikke er godt for noget. Måske gav Haarders sjuskeri med den nationale test mulighed for en bedre og længere debat. Så testen ikke nåede at blive trukket helt ned i halsen på lærerne uden ,at befolkningen fik mulighed til en debat om nationale test. Hvis jeg har forstået sagens udvikling rigtigt så er testen blevet ændre flere gange og debatten om TVUNGNE test i undervisningen har være oppe at vende. Flere og flere har til kendegivet frygt for at undervisningen ville blive fokuseret for meget på de nationale test.
@ Dorte Sørensen
Den skriftlige test er desværre nødvendig, for at få lærerne, til at passe deres arbejde.
Det var derfor at lærerne mukkede aå forfærdeligt over, at elevplanerne skulle være skriftlige.
Når man i midden af 3. kl har konstateret - og skriftligt dokumenteret - at Per eller Lis ikke kan læse, er der INGEN undskuldning, for at de ikke kan det i 7. kl.
Anders Bo
Der her ved hvad han skriver om, thi han er fra et dejnehjem
Anders Bo
I mine øjne tager alle de skriftlige elevplaner for meget af den enkelte læres tid, som kunne være brugt til undervisning . Haarder har også blødt op i kravene på udformningen af elevplanerne så de ikke tager så megen tid. Derudover virker det grotesk at undervisningsministeren og Folketinget skal detailstyre folkeskolen ned i mindste detalje. Hvorfor bliver folkeskolen ikke i stedet kaldt statsskolen administreret af kommunerne.