FN insisterer fortsat på at lede forhandlingerne om en ny klimaaftale.
Det sker på trods af noget nær fiasko på topmødet i København i december, da nogle få lande blev enige om et lavt ambitionsniveau i København-erklæringen.
Chefen for FN’s klimasekretariat, Yvo de Boer, siger, at forhandlingerne i 2010 vil ske på basis af FN’s drøftelser fra 2007 om muligheden for at udvide den eksisterende Kyoto-protokol og at få alle nationer til at deltage.
Den tre sider lange København-erklæring, der forfægtes af store udledere som USA og Kina, kan imidlertid blive et værdifuldt incitament til at opnå enighed på det næste FN-møde i Mexico i november, lyder det fra de Boer.
- Jeg tror, at man teoretisk kunne have en parallel struktur, men det forekommer mig at være en utrolig ineffektiv øvelse, siger han på et internet-transmitteret pressemøde fra Bonn om mulighederne for også at tage erklæringen fra København op til forhandling.
Erklæringen søger at begrænse den globale opvarmning til mindre end to grader celsius over den førindustrielle tid og udsigt til en årligt støtte på 100 milliarder dollar til udviklingslande fra 2020.
Men erklæringen udelader en plan for nedskæringer i udledningen af drivhusgasser fra 2020 eller 2050 for at opnå temperaturmålet.
De Boer lader det dog stå åbent, om COP 16 i Mexico vil resultere i en juridisk bindende protokol, som mange nationer opfordrer til.
/ritzau/
Kommentarer
Jo men hvis den lille mand med snapserne lover at holde sig væk, mon så ikke det vil gå bedre end sidste gang.
@ Per Jongberg.
Hvordan skulle “den lille mand” havde handlet anderledes?
“FN insisterer på at lede klimaforhandling”
Dét glæder mig usigeligt, for så bliver der ikke nogen pengeofring på CO2-Fandens alter. De penge kunne så passende bruges på dem, der bliver negativt ramt af den faktuelle klimaæadring,