Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Sundhedsstyrelse anklages for manipulation

Publiceret: 22:03, 20. januar 2010
En stor undersøgelse i den hidtil dyreste antirygnings-kampagne i Danmark giver ifølge kritikere et forkert billede. Sundhedsstyrelsen erkender fejlen.

- Manipulerende og direkte misvisende.

Med disse ord stempler en række eksperter ifølge dagbladet Børsen en rygerundersøgelse i den hidtil dyreste antiryge-kampagne i Danmark.

Kritikerne påpeger, at Sundhedsstyrelsen ikke har sørget for, at ufaglærte og folk med kortvarige uddannelser er repræsenteret i den nødvendige udstrækning i undersøgelsen, som viser, at rekordmange danskere har skoddet smøgerne.

Der findes ellers videnskabelig dokumentation for, at netop denne befolkningsgruppe har svært ved at slippe smøgerne.

Yosef Bhatti, ph.d. stipendiat ved Institut for Statsvidenskab på København, siger, at undersøgelsen har en stærk repræsentation af højtuddannede.

- Det er velkendt, at den gruppe ryger mindre end resten af befolkningen. Det er derfor stærkt vildledende at offentliggøre ukorrigerede tal fra undersøgelsen som udtryk for hele befolkningens rygevaner, mener Bhatti.

Da Sundhedsstyrelsen for tre uger siden udsendte pressemeddelelsen om undersøgelsen, tog styrelsen faktisk et forbehold nederst i teksten. Her stod der, at man denne gang i modsætning til tidligere ikke havde lagt vægt på de medvirkendes uddannelsesniveau.

I Sundhedsstyrelsen siger chefkonsulent Jørgen Falk, at styrelsen ikke er særligt glad for undersøgelsen. Han erkender, at den er skæv og dermed ikke retvisende.

- Men det rykker altså ikke ved, at konklusionen er rigtig. Selv når vi korrigerer for underrepræsentationen af ufaglærte og folk med kort uddannelse, vil det ikke flytte meget, kun to-tre procentpoint, skønner Jørgen Falk.

Sundhedsstyrelsen har lavet undersøgelsen i samarbejde med Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

At korrigere i en undersøgelse som ikke er repræsentativ i sit stikprøveudvalg, kan aldrig blive retvisende, så Jørgen Falks udtalelse om, at det kun vil flytte 2-3 pct-point er blot en misvisende udtalelse, fremsat for at bagatellisere et andet misvisende udsagn.

Der er rigtig gang i dem, - ynkeligt!

Thorsten Lind Abonnent siger:

….hadet til rygere er udbredt i de kredse,
man fifler hvor man kan……
Antirygekampagnen har en stor social slagside,
men det betragtes sikkert som en gratis omgang.
ryger = taber

Kan anbefale www.dengulenegl.dk
….rygere har skam humor og indsigt!

Sundhedsstyrelsen elsker antirygnings-kampagner, - man får en masse synligt for ganske få penge.

Det er meget sværere at gøre noget ved regeringens nedbrydning af det offentlige sundhedsvæsen, og hvorfor skulle lægerne egentlig også engagere sig i det, - de har jo et job, uanset om det er offentlige eller kommercielle hospitaler de skal arbejde på, og de sidstnævnte lover ovenikøbet at de vil betale bedre.

Thorsten Lind Abonnent siger:

www.dengulenegl.dk/blog/?p=1872

( …..endnu en grund til ikke at stemme SF…..)

….og en Cavlingpris til Klaus Kjellerup….!

For at gentage mig selv, fra tidligere tråde om emnet: det eneste sande og retvisende tal for rygning i DK, er momsprovenuet for tobakssalg.

Og jeg ved godt at mange køber tobak udenlands, men det tal ændrer sig nok ikke ret meget, så man kan sagtens sige, om der sælges flere eller færre cigaretter, tobak, osv. fra år til år, ved at kigge på afgifterne.

Og mon ikke sundhedsstyrelsen ved dette, - og ved at House of Prince ikke lider nød … for at sige det mildt?

Anders Bo siger:

Dem der opfordrer andre til at lade cigaretterne lige og øllet stå, begår samfundsskadelig/-nedbrydende virksomhed. Her og nu mister vi moms og afgifter, folk hæver folkepention 5-10 år længere, og sundhedsudgifterne er aligevel de samme, da det uagtsomme selvmord så istedet begåes med kniv og gaffel.

Oplys befolkningen om ricisi.

Og lad den så - FOR FANDEN - leve som den vil!

Anders Bo
Man er vel liberalist (fnis)