Demenstesten af ældre bilister har ikke betydet færre dødsulykker med ældre involveret. Tværtimod kan testen have kostet flere ældre livet.
Det fremgår af en evaluering fra DTU Transport, som offentliggøres torsdag, skriver JydskeVestkysten.
Efter demenstesten - der har til formål at finde de demente bilister og tage
kørekortet fra dem - blev gjort landsdækkende i 2006 har markant flere ældre til fods, på cykel eller på knallert mistet livet.
Det giver forskerne bag rapporten anledning til at tro, at den nye ordning har
fået flere ældre til at smide bilnøglerne og begive sig ud i trafikken som bløde og mere udsatte trafikanter, skriver JydskeVestkysten.
- Det er jo tankevækkende, at der bliver dræbt flere ældre, når målet var det
omvendte. Men om testen skal droppes er jo en politisk beslutning, siger lektor
Anu Siren, der er en af forfatterne bag rapporten.
I Ældre Sagen som i sin tid bakkede op om demenstesten, er man overrasket over resultaterne.
- Det er selvfølgelig helt afgørende at have en ordning, der virker og har en
effekt. Det er en stor indgriben i de ældres personlige frihed at få frataget
kørekortet. Bilen er deres livlinje ud til verden, siger Kirsten Dyrborg,
socialrådgiver i Ældre Sagen med demens som område, til JydskeVestkysten.
Venstres formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo, siger, at han ønsker yderligere undersøgelser, inden han undsiger demenstesten helt.
/ritzau/
Kommentarer
Det minder mig om, da jeg på et sygehus så en temmelig meget ældre mand; bakke ca. 4-5 m ind i et skilt. Han tog ret godt tilløb til at køre frem, øh tilbage… :)
Men fortsatte uanfægtet bagefter…
…hvad laver de ældre osse ude i samfundet?
og muslimerne…
og rygerne….
og de utilpassede…
Ja jeg spørger bare….!
Hellere demente som bløde trafikanter, end som hårde. Som bløde trafikanter, skader dementes adfærd som regel ikke andre end dem selv.
Demente? - omfatter det de idioter, der ikke kan finde ud af, at man ikke må tale i mobil når man kører?
Det er da en forbedring, hvis de kun gør skade på sig selv, og ikke på andre.
Hvis en dement er bag rattet på en bil, er risikoen for at andre kommer til skade større end risikoen for den demente selv.
“Det er en stor indgriben i de ældres personlige frihed at få frataget kørekortet. Bilen er deres livlinje ud til verden, siger Kirsten Dyrborg”
Så skulle de, mens tid var, have stemt på nogen, der gad sætte den kollektive trafik i system, så alle kan komme rundt hvor og når de vil, unge, gamle og folk i det hele taget.
Jeg synes også der er sket en stigning i cyklister på fortov, i fodgængerovergange, gågader og cykelstier modsat færdslen. Mange spøgelsescyklister virker dog lidt for unge til at være demente.