Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Helge Adam: Mærkeligt forløb i sygehussag

Publiceret: 17:09, 21. januar 2010
Det er "mærkeligt", at Statsministeriet vidste, hvad statsrevisor ville stemme, før han selv vidste det. Det erkender den konservative Helge Adam Møller.

De Konservatives statsrevisor, Helge Adam Møller, kalder det “mærkeligt”, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) embedsmænd på forhånd vidste, at han ville stemme mod en kritisk beretning i sagen om overbetaling af privathospitaler.

Ifølge Helge Adam Møller besluttede han sig nemlig først under statsrevisorernes møde.

- Jeg anede det ikke på forhånd, selv om jeg selvfølgelig havde overvejet muligheden, ligesom jeg før hvert møde overvejer, hvad det skal ende med. Men forhandlingerne afgjorde, om vi kunne blive enige, siger de Konservatives statsrevisor.

Ifølge en e-mail fra Statsministeriet vidste ministeriet allerede dagen inden mødet, at Helge Adam Møller og Venstres statsrevisor, Svend Erik Hovmand, ville afgive en mindretalsudtalelse. Det forstår Helge Adam Møller ikke.

- Det er da mærkeligt, men det må du spørge de mennesker i Statsministeriet om. Jeg kan bare sige, at jeg først besluttede mig under mødet på baggrund af forhandlingerne. Og ingen skal bestemme, hvad jeg skal mene, understreger han.

De Konservatives statsrevisor understreger dog, at det på forhånd stod klart, at det kunne ende med en sådan mindretalsudtalelse, og at muligheden var drøftet med blandt andre Svend Erik Hovmand og “andre kloge mennesker”.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Andre kloge mennesker”???

Det skulle vel ikke være nogle “kloge” mennesker der var tilknyttet Venstre?

Det er lige så røget som det er speget.
De dækker sig ind for og bag.
Et smart træk Helge Adam. Nu har du lige frikendt Statsministeren for mistanke om utidig påvirkning, og dig selv for at ligge under for påvirkning.

Hvilket jo egentligt bare styrker mistanken om urent trav.

Steen Sohn Abonnent siger:

”Hverken Løkke eller debatredaktøren kan åbenbart styre skandalen.
Nu er selv soldater-Helge lidt usikker:

“”De Konservatives statsrevisor, Helge Adam Møller, kalder det “mærkeligt”, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) embedsmænd på forhånd vidste, at han ville stemme mod en kritisk beretning i sagen om overbetaling af privathospitaler.”

(Ca. 17:40)

Nu er det jo rare og kloge mennesker, vi har med at gøre … den slags ville jo aldrig give sig af med urent trav

Bill Atkins Abonnent siger:

Det bliver altid ‘mææærkeligt’ når Helge Adam Møller er involveret…

Thorsten Lind Abonnent siger:

…telepati?