Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Langballe beklager form men ikke indhold

Publiceret: 14:45, 26. januar 2010
Dansk Folkepartis Jesper Langballe beklager formen, men fastholder sine angreb på muslimer. Pia Kjærsgaard erklærer sig enig.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe beklager formen, men ikke indholdet af, hvad han skrev i sit stærkt kritiske indlæg i Berlingske Tiden om muslimer i weekenden. Han skrev, at muslimske mænd slår deres børn ihjel og vender det blinde øje til, at onklerne voldtager.

- Jeg står fuldt og helt ved substansen, siger han, men tilføjer, at “måden, jeg formulerede mig på var uheldig og kluntet”.

Det er partileder Pia Kjærsgaard tilfreds med.

- Det er fint, at Jesper Langballe har beklaget, at han var for smart og kæk i sine bemærkninger, som har været med til at ødelægge debatten, siger hun.

Men DF-lederen erklærer sig enig i indholdet af Jesper Langballes indlæg.

- Han står inde for indholdet, og det er også det, jeg gør. Jeg siger, at der er problem i forhold til æresdrab. Det må vi da konstatere, siger Pia Kjærsgaard, der også siger, at muslimske kvinder ofte ikke har familien bag sig, hvis de er blevet voldtaget.

Pia Kjærsgaard afviser ikke, at Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti.

- Vi synes, at islam er en religion, som i den grad griber ind i menneskers hverdag. Den skal gribe ind i menneskers hverdag. Derfor mener vi bestemt ikke, at islam er noget, der skal vinde fremme i Danmark under nogen omstændigheder, siger Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Og forskellen er?

Uanset hvordan man siger tingene så er dybt racistiske udtalelser dybt racistiske.
Så kan de være nok så floromvundne.

Og nu har Pia endeligt meldt ud. Hun mener det samme som Langballe, men ville siget det “på en anden måde”.

Tænk at være så gammel og ikke have lært en skid.

Michael Skaarup Abonnent siger:

Det er DF -klassisk . Få en tosse til at lave tosseri, og hele landet snakker om det. Beklag derefter tossen og få tossen til at beklage sin tosseri.

Hvis de smed langballe ud, så ville regeringsflertallet ryge. det ved langballe, thuesen-dahl, pia k og resten af banden, godt og derfor kan langballe sige som han lyster.

Det er der undre mig, er at V og K’s vælgere ikke siger fra, og beder lars løkke udskrive valg. Men måske tænker de, “hellere stinke af pis, og holde varmen end bevare sin værdighed og miste magten”