Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Rom

Italiens mafia trives i krisen

Publiceret: 15:46, 27. januar 2010
Mens Italien og verden gennemlevede en massiv finansiel og økonomisk krise i 2009, gik det glimrende Italiens mafiasyndikater, der skovlede penge ind.

Italiens mafiasyndikater har øget deres profit med næsten otte procent under den finansielle krise i 2009.

Krisen har ganske enkelt gjort det italienske erhvervsliv mere sårbar over for de velbeslåede gangstere.

- Mafia Inc. har styrket sin position som Italiens største selskab, hedder det i en rapport, der offentliggøres af organisationen Confesercenti, hvis medlemmer er mest udsat for mafiaens pengeafpresning og kriminelle handlinger.

Det skønnes, at Siciliens Cosa Nostra, Napolis voldelige Camorra, Pugliens Sacra Coronoa Unita og Calabriens ‘Ndrangheta i fjor havde en omsætning på 135 milliarder euro (1005 milliarder kr.) i 2009.

Langt størstedelen af indkomsten kom fra narkosalg, menneskesmugling, våbensmugling og smuglergods til en samlet værdi af 68 milliarder euro (506,2 milliarder kr.). På andenpladsen over indtjeningskilder kom “forretningsinteresser” i offentlige kontrakter, spil, falsknerier og illegale arbejdere til en samlet værdi af 25 milliarder euro (186,1 milliarder kr.). Indkomster på pengeafpresning og fra lånehajer løb også op i 25 milliarder euro.

Røverier indbragte i 2009 mafiaen en milliard euro (7,4 milliarder kr.), mens prostitution indbragte mafiaen 600 millioner euro (4,5 milliarder kr.).

Mafiaens profit beløb sig i 2009 til 78 milliarder euro (580 milliarder kr.).

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Bill Atkins Abonnent siger:

Katastrofekapitalisternes stormtropper…

Kan vel ikke undre, de har jo deres egen mand i regeringen.