At indvandrere og flygtninge kun i forsvindende lille omfang stemmer borgerligt påvirker ikke Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.
Partiet ville blot få seks mandater, hvis landets indvandrere og flygtninge skulle bestemme, viser en måling fra Catinét.
Men det er en naturlig følge af regeringens politik på udlændingeområdet, siger han.
- Jeg ser det som en naturlig konsekvens af den konsekvente politik, vi fører. Så det generer mig sådan set ikke. Dér tror jeg, at indvandrerne har en nok rigtig forventning om, at de vil få en anden politik fra Socialdemokraterne eller SF, tilførerer ordføreren.
Peter Christensen konstaterer, at regeringen fører politik for dem, som vil det danske samfund.
Resultatet ærgrer politisk ordfører Henriette Kjær fra De Konservative, som i målingen står til at ryge helt ud af Folketinget.
Også hun ser den stramme udlændingepolitik som en årsag. Samtidig vurderer hun dog, at mange indvandrere er blevet “godt og grundigt opdraget” i det danske velfærdssamfund, og at det fører til “røde” stemmer.
- De er blevet flasket op med, at der er en række velerhvervede rettigheder, som man skal holde fast i, siger hun.
For Dansk Folkepartis næstformand og integrationsordfører, Peter Skaarup, er målingen ikke overraskende.
- Det er ikke velset blandt indvandrere at støtte regeringen og Dansk Folkeparti, siger han.
Han vurderer, at indvandrerne belønner Socialdemokraterne og De Radikale for i 1990’erne at have lukket flere indvandrere ind i landet, og at de partier er “de gode”:
- Mens de, der strammer og justerer hele tiden, er de onde, siger han.
Dansk Folkeparti har ingen ambition om at ændre på opbakningen fra indvandrerne.
/ritzau/
Kommentarer
I øvrigt, er det paradoksalt, at både V og K ikke har en betragtelig opbakning blandt indvandrere. Ideologisk er mange indvandrere jo helt på linje med de to partier.
Desværre er V og K dog ikke selv på omgangshøjde med deres erklærede ideologi, for tiden. Måske er det V og K aktuelle afsporing, der forhindrer at de får nogen videre opbakning?
Jeg forstår ikke hvorfor , at OVK bliver ved og ved at komme med myter. Her i telegrammet skal vi igen høre om at SR-regeringen lukkede flere indvandre ind i landet. Jamen mener DF virkeligt at Danmark ikke skulle ha´taget sin del af flygtninge strømmen fra Balkan krigene. Derudover var det under Schlüter at der kom flest indvandre ind i landet. Hvorfor alle disse myter?
Mig bekendt var det under Fogh (og Pia K.), at der på årligt kom flest indvandrere ind i Danmark, nemlig EU-borgere fra Østeuropa.
Ja jeg mener også at den helt store indvandring kom i 80erne under den borgerlige regering.
Bortset fra det så siger Henriette Kjær, at den manglende opbakning nok skyldes at indvandrene har vænnet til sociale ydelser som de føler at SF og Socialdemokraterne er garant for. Typisk for regeringen at alt gøres op i penge, måske er det fordi indvandrene er blevet trætte af at blive kaldt for mordere og andet godt af regeringen, at de stemmer på nogle andre.
Venstre og Konservative er fuldstændigt ligeglade med alle vælgerundersøgelser, der går den imod.
De har, sammen med deres velhavende og halvkriminelle (som aldrig bliver retsforfulgt), en forvisning om, at vinde den næste valgkamp men den rå kapital, som vennerne forsyner dem med. Lige som sidste gang.
Politisk har de nemlig intet som helst samfundsnyttigt på dagsordnen.
Det er faktisk, hvad de velfærds elskende Danskere er oppe imod.
MVH KHA
Genere vaneforbrydere……?
Man kunne også vende det hele på hovedet og spørge :
Kan vaneforbrydere resocialiseres ? Historien har vist at ikke kun kan de resocialiseres, de kan “avancere” til Nato chef !
venstre og de koncervertive er på tynd is i udlænninge debatten. deres nu 9 år lange parløb med det udanske parti er ved at vise sine spor dybt i deres troværdighed.
For selv om at der faktisk er gode integrations og invandre politiske tegn i den nye points lov. så drukner de gode hensigter som selvaneligt i DF´s larm der får hele projektet til at se grotæsk og vanvidigt ud.