Den højtstående politichef var kendt som et moralsk forbillede i Sverige, hvor han har holdt utallige forelæsninger om ligestilling og sexchikane.
Torsdag blev han selv varetægtsfængslet, mistænkt for voldtægt af en ung kvinde og for voldtægtsforsøg mod børn.
Ifølge anklagerne voldtog han en ung kvinde i det sydlige Stockholm for et år siden, og han skal have forsøgt eller planlagt grov voldtægt af børn i Falun, Solna og Stockholm i år.
Han blev anholdt i mandags, da han var i Falun, og politiet mistænker ham for at have været der for at træffe en ung pige, som han ville voldtage. Ifølge Aftonbladet er manden kommet i kontakt med sine ofre på internettet.
Den tidligere politichef afviser at have gjort noget forkert og har kæret fængslingen.
Afsløringen af, at manden, der var en af Sveriges mest magtfulde politichefer indtil han for nylig blev pensioneret, er mistænkt for flere seksualforbrydelser, er slået ned som en bombe inden for svensk politi og har chokeret mange. Heriblandt også rigspolitichef Bengt Svenson.
- Jeg er forbløffet og bedrøvet. Hvis mistankerne er rigtige, er det den største fejltagelse, jeg har set en politichef gøre. Jeg troede ikke, at det ville ske for mennesker, der har haft ansvaret for andre mennesker inden for politiet og ledet politiets virksomhed, siger rigspolitichefen.
Under efterforskningen af sagen er der fundet tegn på, at den tidligere politichef var med i en form for sexnetværk. Politiet har i mandens computer og mobiltelefon fundet navne på adskillige mænd, hvoraf flere er kendte navne i Sverige, skriver svenske medier.
Nyhedsbureauet TT erfarer, at flere af de mistænkte skal have købt sig til sex hos prostituerede eller tvunget sig til sex.
Køb af seksuelle tjenester er strafbart i Sverige.
/ritzau/TT
Kommentarer
“Hvis mistankerne er rigtige, er det den største fejltagelse, jeg har set en politichef gøre.”
Fejltagelse?!
Sven, med 6000 årlige voldtægter, kan man vel ikke bebrejde svenskerne at de er ved at blive lidt kyniske - også i deres ordvalg..?
Forlyder der noget om at manden var muslim? Det må han jo have været; vi af herreracen kunne jo dog aldrig finde på at begive os ud i noget sådant smuds…
Han har vel taget ved lære af det omgivende samfunds tiltagende balkanisering. De magtfulde svenske statsfeminister kan man sgu´ ikke regne med i den sammenhæng. De sidder på universiteterne og skriver rapporter og skåltaler, mens deres medsøstre maltrakteres i gaderne.
Og muslimerne ansporede vel også Lucifer til oprøret mod Gud Herren, ikke sandt, Jørgen?
Hvorfor taler du hele tiden om muslimer, Stanley?
Antyder du på nederdrægtig og racistisk vis, at det er muslimer der står bag de mange voldtægter i Sverige?
Som bekendt må man jo ikke lave etnicitetsopdelt kriminalitetsstatistik i broderlandet, så man kan jo kun vove et gæt.
Jeg tør ikke gætte. Så risikerer jeg bare at indlægget slettes. Tør du?
Jeg troede det var bon ton at tale om muslimer hele tiden i dagens Danmark. Jeg troede faktisk ikke at man kunne føre nogen som helst diskussion uden at komme ind på muslimer… for de er jo så farlige… og lugter af hvidløg…
Det er en debat du må tage med de 6000 svenske kvinder, Stanley. De ved det bedre end jeg gør, og jeg vil nødigt træde nogen over snabelskoene, for så vanker der, har jeg hørt.
Fint nok, Jørgen. Den debat tager jeg. Men så tager du lige den med dem i Nicaragua, Guatemala, Honduras, El Salvador, Vietnam, Indonesien, Palæstina, Sydafrika osv. der er ofre for kristne og jødiske fundamentalister, ikke sandt?
…“og lugter af hvidløg…” … sheit, - kan jeg være blevet tvangskonverteret til Islam, uden at vide det? - de er godt nok blevet dygtige til deres hjernevask de imamer! ;-)
Er det virkelige luftkastel ved sprænges?
Denne nyhed kan naeppe overraske nogen, som har vaeret i naerheden af Millennium-trilogien eller andre moderne svenske boeger. Men bare rolig, der bliver sandsynligvis hurtigt lagt laag paa sagen. Sverige er jo et land, som ingen problemer har - fordi man taler ikke om dem - og dette falske image skulle jo noedigt faa risser i lakken.
I modsætning til Danmark som jo har fået løst alle problemer med sine elegante debatformer og tagen tyren ved hornene…
”,,,Men så tager du lige den med dem i Nicaragua, Guatemala, Honduras, El Salvador, Vietnam, Indonesien, Palæstina, Sydafrika osv. der er ofre for kristne og jødiske fundamentalister, ikke sandt?”
Jeg har hørt at ovennævnte lande hærges af diverse kombinationer i spektret; marxisme, diktatur, korruption, hjerneflugt, fattigdom, vold, kriminalitet og islamisme, men at fundamentalistiske jøder og kristne skulle være skulle ligge bag disse dårligdomme, er nyt for mig.
Og skulle det på en eller anden flagellantisk facon, retfærdiggøre, at de svenske kvinder må løbe spidsrod, i noget der efterhånden minder om en lavintensitets-borgerkrig?
Hvem taler om retfærdiggørelse, Jørgen? Det er vist kun dig…
Hvis du ikke angler efter en eller anden form for flagellantisk relativisering af de svenske kvinders situation, må du lige forklare hvilken relation dine ovennævnte lande ellers skulle have til debatten.
Flagellantisme = selvkritik eller hvad, Jørgen? Men okay, vi kan da også bare blive ved med at lade som om vi er den ædle race der har udbredt civilisations goder til den ganske verden uselvisk og pligtopfyldende..