Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Seks burka- og niqabsager siden 2006

Publiceret: 16:56, 28. januar 2010
Seks gange de seneste fire år har der været konkrete sager, der har skabt debat om burkaer. Genopfrisk dem her.

De seneste fire år har der været en god håndfuld sager, hvor burkaer og niqaber har vakt opsigt. Sagerne er beskrevet i den rapport, som forskere på Københavns Universitet forleden afleverede til regeringens burkaudvalg.

Den første var i 2006, da en københavnsk kvinde søgte kommunen om at blive privat dagplejemor. Det afviste kommunen med henvisning til, at hendes burka vanskeliggjorde kontakten med børnene.

Året efter opstod en lignende sag i Odense Kommune, da en niqabbærende kvinde søgte godkendelse som privat dagplejemor. I denne sag mente kommunen ikke, at der var begrundelse for at afvise ansøgningen, men aftalte efterfølgende med kvinden, at hun ikke måtte bære niqaben, mens hun passede børn.

Ligeledes i 2007 tog Århus Kommune i to tilfælde kontanthjælpen fra kvinder, der nægtede at tage ansigtstildækningen - henholdsvis en burka og en niqab - af i forbindelse med aktiveringsprojekter.

To år senere, i 2009, nægtede buschauffører to gange i henholdsvis Århus og Odense at køre med kvinder, der var iført niqab. Den ene chauffør begrundede det med, at han troede, der var et generelt maskeringsforbud, mens den anden ville kunne sammenligne passageren med fotoet på hendes månedskort, hvis hun skulle køre med.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Uha da, med de alvorlige problemer vi jo tydeligvis har i vores eventyrland med et overvæld af grav alvorlige burkasager, tydeligvis totalt ude af kontrol, må vi hellere få flere forbud og stregkoder tatoveret på røven.

Telegram spam fra Ritzau med burka news er da også i helt klare propertioner med problemets omfang…

arh men for h….

Eventyrland; var det den med den lille pige med svovlstikkerne du hentydede til, Jens?