Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Port-au-Prince

Skoler genåbner flere steder på Haiti

Publiceret: 03:29, 29. januar 2010
Skolerne genåbner mandag i Haiti i de områder, der ikke er berørt af det jordskælv, som raserede store del af landet for over to uger siden.

Mandag genåbner skolerne i de dele af Haiti, som ikke blev raseret af det voldsomme jordskælv, der ramte landet for 16 dage siden. Myndighederne undersøger i øjeblikket, hvordan man kan få alle elever tilbage på skolebænken.

Undervisningsministeriet i Haiti skal samtidig i gang med en hurtig kortlægning af, hvor voldsomt jordskælvet har raseret offentlige og private skoler i Port-au-Prince og andre dele af landet.

Det anslås, at 200.000 er omkommet på Haiti efter det voldsomme skælv 12. januar. Nødhjælpsgrupper og undervisningsministeriet mener, at 1,8 millioner børn og mellem 5000 til 8000 skoler er berørt af jordskælvet.

Uddannelsessystemet på Haiti var meget mangelfuldt, inden store dele landet blev ødelagt at de voldsomme naturkræfter. Det er kun 53 procent af landets ni millioner indbyggere, der kan læse og skrive.

Repræsentanter for regeringen og en række nødhjælpsgrupper håber nu, at man i genopbygningen af landet kan etablere et mere harmoniseret uddannelsessystem, hvor undervisningsplanen er den samme i både offentlige og private skoler.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her