Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Gaza By

Menneskeretsgruppe kritiserer Hamas

Publiceret: 09:37, 29. januar 2010
Menneskeretsgruppen Human Rights Watch siger, at Hamas også skød mod civile i Israel og ikke kun mod israelske soldater under krigen i Gaza i fjor.

Den amerikanske menneskeretsgruppe Human Rights Watch (HRW) støtter FN i anklager om, at den palæstinensiske gruppe Hamas ikke kun skød mod israelske militære anlæg, men også sigtede mod civile israelere under krigen i Gaza fjor.

- Hamas’ påstand om, at dens raketter kun var rettet mod israelsk militær, modsiges af fakta, hedder det i en HRW-rapporten.

- De fleste raketter affyret af Hamas slog ned i civile områder i Israel. Civile var målet, fastslår HRW.

Af FN’s rapport om Israels 22 dage lange invasion af Gaza fremgår det, at palæstinensernes raketter, der ikke er særlig præcise, blev rettet mod civile mål i de sydlige Israel. FN mener, at der kan være tale om krigsforbrydelser.

FN-rapporten, som er udarbejdet den respekterede internationale anklager, Richard Goldstone, anklager både Hamas og Israel for at have begået krigsforbrydelser under Israels invasion, der kostede 1400 palæstinensere og 13 israelere livet.

Hamas hævder, at gruppens angreb på israelske mål var retfærdige på grund af israelerne brutale fremfærd og overgreb på civile i Gaza.

Men HRW skriver i sin rapport, at “intet kan retfærdiggøre angreb på civile under krig”. En parts overtrædelser retfærdiggør ikke, at den anden part gør det samme, hedder det i rapporten fra HRW.

Israel har afvist anklagerne om krigsforbrydelser i FN-rapporten og kaldt rapporten “antisemitisk”, selv om Richard Goldstone er jøde.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Det er jo ganske komisk det her.

Der er ingen tvivl om at Hamas har rettet skytset mod civilbefolkningen. I lyset af Israels krigsforbrydelser er Hamas’ forbrydelser derimod ret beskedne. Alene tabslisterne bevidner dette.

Det komiske er at Israel hverken kan anvende Human Rights Watch eller Goldstone-rapportens indhold uden samtidig at anerkende deres egne massive krigsforbrydelser. I hvert ikke uden at agere hyklerisk.

Og sådan går det jo, når man fornægter og fordrejer sandheden i tide og utide. Så kan man ikke drage fordel af at have retten på sin side. Det er meget nemmere at sige sandheden - den er heller ikke så svært at holde rede på.

Godt arbejde fra Goldstone og HRW!