Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Energibranchen afviser dansk miljøflop

Publiceret: 14:52, 29. januar 2010
Dansk Energi forsøger at tage strømmen af en ny liste, der bl.a. på grund af danske kulkraftværker placerer Danmark i vandskorpen på ny global miljøliste.

En vissengrøn dansk placering som kun nummer 32 i verden på miljøområdet er svær at tage alvorligt og afsporer diskussionen om et bedre miljø.

Det mener brancheorganisationen Dansk Energi efter en global miljørangliste fra de amerikanske prestigeuniversiteter Yale og Columbia. Den placerer Danmark på niveau med Peru og El Salvador og langt under vores nordiske nabolande, som spirer grønt i toppen af listen.

Ansvaret for den dårlige placering, der harmonerer skidt med regeringens planer om grøn profil og miljøvenlig energi, tilskrives blandt andet Danmarks relativt høje forbrug af CO2-forurenende olie, kul og gas.

- Men der er noget nationalromantisk forældet over den slags lister, som ikke tager højde for, at der foregår eksport af energi i et moderne samfund. Samtidig sættes der fejlagtigt fokus på energisektoren, hvor EU’s CO2-kvotesystem allerede har løst problemerne, siger Lars Aagaard, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

- I stedet handler det om at tage fat på bilisme og transportsektoren, hvor Danmark halter bagefter. Det er dér, vi skal sætte ind, hvis vi vil være foregangsland og indfri statsministerens vision om at blive et af de mest energieffektive lande. Og der skal tages fat nu, hvis vi skal se resultater om ti år, for folk har jo deres biler længe, siger Lars Aagaard, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Han peger desuden på, at når Norge og Sverige ligger og stråler i toppen, så skyldes det ud over meget mindre intensiv landbrugsdrift ikke mindst nabolandenes brug af henholdsvis vand- og atomkraft.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Er man ikke allerede gået i gang med at tage fat på bilisme- og transportsektoren? Jeg mener da at erindre noget om at adskillige nye motorvejskilometer er planlagt.

@Lars Aagaard

“Men der er noget nationalromantisk forældet over den slags lister, som ikke tager højde for, at der foregår eksport af energi i et moderne samfund.”

Columbia & Yale vil sikkert forvente en saglig kritik . Bortset fra det, så forstår jeg ikke sætningen . Har den en konkret mening ?

Ole Falstoft Abonnent siger:

Steen : Det er også svært at forstå. Det handler vist om at vi har købt os tilladelse til at svine fra andre lande som ikke sviner helt så meget så de må - det er det man plejer at kalde ansvarsforflygtelse eller dobbeltmoral

Thorsten Lind Abonnent siger:

Danmark er kommet i fint Sydamerikansk selskab.
Peru, Ecuador og El Salvador har en tilsvarende miljøindsats, som den danske.
Man må bare konstatere, at miljøområdet har ikke VKO´s interesse. ( udover naturligvis som “spin” ).

Jomen, så kommer meningsindholdet til at henvise til lande og stater, som formodentlig også er nationalromantisk ? Jeg tvivler på sætningen har en konkret mening .
Men jeg forstår godt budskabet . Hvorfor kan han ikke bare sige nogle borgerligt jævne ord om hvad han mener Yale & Columbia kan gøre med deres undersøgelse . Er han embedsmand ?

..ah, der står “..tager højde for, at der..” . Det er det der giver meningen . Lande og stater består . Min fejl .

Men ikke ligefrem en saglig kommentar fra Lars Aagaard .

Thorsten Lind Abonnent siger:

…han kun jo også ha´sagt, at man har valgt at skrotte satsningen på alternativ energi, til fordel for kulkraft. Det hedder “grøn vækst” på VKO´sk!!

www.information.dk/158550

Ja, bare gentage jer selv igen og igen, til sidst tror i selv på det. Os andre virker det nok ikke på.