Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Århus

Danskerne er gladest og grønnest i EU

Publiceret: 17:00, 29. januar 2010
Selvom dansk miljø ifølge en undersøgelse ikke er noget at råbe hurra for, så er danskerne stærkt miljøbevidste og stadig frygteligt lykkelige, viser EU-tal.

Mens en undersøgelse fra amerikanske prestigeuniversiteter placerer Danmark på en 32. plads på grund af landbrug, kulkraft og trawlfiskeri, så viser EU-Kommissionens Eurobarometeret til gengæld, at de menige danskere er de mest miljøbevidste i EU-landene.

Det skriver Landbrugsavisen.

Den største forskel på danskere og andre EU-borgere er et stærkt engagement i miljø og klima. Ifølge barometeret vil danskere næsten for enhver pris have en høj beskyttelse af miljø og klima - også selvom det går ud over hellige køer som økonomi og vækst.

På Eurobarometeret topper danskerne atter engang listen over EU’S lykkeligste folkefærd. Trods krisen er vi optimister, der tror på, at det værste allerede er overstået.

Trusler fra globaliseringen, som skræmmer andre mindre lykkelige folk, preller af på danskerne, som går ind for fri konkurrence. Derfor ses globaliseringen snarere som en mulighed for danske virksomheder og for dansk økonomi.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Der er desværre en hvis tids forskydning i en del af befolkningen, når det gælder implementering af fakta. Det går elendigt her i landet, men den er tydeligvis ikke feset ind endnu.

Thorsten Lind Abonnent siger:

Crap..!

.”Ifølge barometeret vil danskere næsten for enhver pris have en høj beskyttelse af miljø og klima - også selvom det går ud over hellige køer som økonomi og vækst.”

Tilsyneladende er der en atronomisk afstand mellem tanke og handling, når krydset skal sættes til folketingsvalg. Hvis det var en hjertesag, genvalgte man jo ikke VKO gang på gang….

Hvad lykken angår…tjaeh så er vi nok først og fremmest “lykkeligt uvidende”.

måske går det elendigt her i landet, men så siger det da mere om resten af eu end om danskerne selv… jeg er også optimist!

De må da have puttet noget i drikkevandet….