Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Kommuner: Vi er bedre end private firmaer

Publiceret: 10:03, 30. januar 2010
En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at kommunerne selv mener, at de er bedre og billigere til offentlige opgaver end private virksomheder.

Rengøring på plejehjem, børnepasning og snerydning. Det er eksempler på kommunale serviceopgaver, og det skal det blive ved med at være.

I hvert fald hvis det står til kommunerne, som mener, de er bedst og billigst.

En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) blandt 100 kommunaldirektører og borgmestre fra de 98 kommuner viser, at ingen af dem mener, at private kan løse opgaverne bedre og kun fire procent, at private kan gøre det billigere.

Regeringspartierne vil ellers have kommunerne til at sende flere serviceopgaver i udbud til private virksomheder. Dansk Industri frygter derfor, at kommunalpolitikerne og embedsmændene bliver en barriere for de planer.

- I og for sig er det jo glædeligt, at borgmestre og kommunaldirektør mener, at de allerede i dag leverer den bedste og billigste service til deres borgere. Men det kan kommunerne først for alvor få sikkerhed for, når de sender opgaverne i udbud, siger chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, til DI Business.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at 80 procent af borgmestrene og kommunaldirektørerne er enige i, at de private virksomheder kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og dermed skabe en bedre offentlig service.

Derfor mener DI, at der er et klart potentialet for et tættere samarbejde mellem kommunerne og private virksomheder for at løse de kommunale opgaver.

- Især i den nuværende situation, hvor der er lagt op til nulvækst i de kommunale budgetter, er det oplagt - og nødvendigt - at kommunerne går nye veje, så de kan indfri borgernes forventninger til det kommunale serviceniveau, siger Peter Bay Kirkegaard.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Selvfølgelig. Det siger jo sig selv efter blot et øjebliks tankestrejf.

Private for-profit virksomheder skal pinedød skabe vækst år efter år efter år efter år efter år - ellers forsvinder investorerne. Dette behov har non-profit kommuner ikke. De kan nøjes med at koncentrere sig om at levere kvalitet.
Regimets liberale dagsorden med at skabe så dårlige forhold for kommuner og sygehsuse m.v. er snarere årsagen til de demokratiske institutioners fallerende evne til at levere kvalitetsydelser. Ingen for-profit virksomhed ville acceptere at “ledelsen” indføre den slags blok-politiske organisatoriske rystelser år efter år, idet det jo skader virksomhedens evne til at levere. Før forandringer har sat sig udsættes “virksomheden” for nye rystelser. Og sådan fortsætter ødelæggelserne.

Det gælder iøvrigt SAMTLIGE sager om privatisering vs. demokratisering.

Når og hvis en regering vælger at købe velfærds og øvrige ydelser, for skattekronerne uden hensyn til priser og kvalitet.

Er det faktisk samfundsundergravende virksomhed.

Og desværre helt i overensstemmelse med Anders Fogh s minimalstats ønsker.

Det er derfor vi skal og må af med denne regering hurtigst muligt.

MVH KHA

Det handler ikke om hvem der bedst, men hvem der kan tælle til 90.