Oslo
Imam i Norge advarer om ny Muhammed-uro
Imam frygter, at Muhammedtegning i norsk avis udløser uro, der vil blive værre end det, der skete i 2006, da Jyllands-Postens karikaturtegninger vakte røre.
Der var tirsdag indkaldt til et forsoningsmøde, efter den norske avis Dagbladet har trykt en karikaturtegning af profeten Muhammed. Det kom der ikke noget ud af, tværtimod.
- Jeg frygter, at det vil blive endnu værre end i 2006, siger en skuffet imam, Mehboob ur-Rehman, fra Oslo, efter dialogmødet med Dagbladets chefredaktør, Lars Helle.
Det fremgår ikke, om imamen henviser til de optøjer rundt i verden, der førte til afbrændingen af den danske ambassade i Syrien og konsulatet i Libanons hovedstad, Beirut. Anledningen dengang var Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed.
Rehman siger, at han kunne have fået de muslimske gemytter til at falde til ro, hvis chefredaktøren havde beklaget, at avisen i sidste uge bragte en karikaturtegning af Muhammed. Den chance er forspildt.
- Imamen ville have, at Dagbladet skulle beklage, men det kan vi ikke gøre. Vi må have ret til at illustrere vores nyhedshistorier med de mest relevante billeder og tegninger, siger Lars Helle.
Han siger, at avisen har en tradition for at være ikke-religiøs, liberal og optimistisk. Avisen har angrebet kirken og præster siden 1800-tallet, og andre religioner må finde sig i samme behandling.
Dagbladets trykning af en karikaturtegning er mødt med vrede blandt norske muslimer. Muslimske taxichauffører har aktioneret ved at lade deres hyrebiler stå, og muslimske kioskejere nægtede at sælge avisen, den dag tegningen blev trykt.
Dagbladet bragte i sidste uge nyheden om, at politiets efterretningstjeneste på deres hjemmeside linker til karikaturtegninger af Muhammed. Det var i den forbindelse, at de illustrerede deres nyhedshistorie med en tegning af en gris, der skal forestille Muhammed.
/ritzau/NTB
Kommentarer
Godt at høre at ikke alle chefredaktører stikker halen mellem benene når den højreradikale og mest facistiske del af islam truer med bål og brand.
Måske det kunne hjælpe de danske chefredaktører med at stå fast.
Jeg syntes i sin tid ikke at JP’s tegninger på anledning af Flemming Rose var smagfulde eller berettigede. Der var helt tydeligt tale om en bevidst provokation som både krænkede det islamiske forbud imod billeder og desuden fremstillede Muhammed som terrorist.
Efter min mening smagløst. At de der producerede disse tegninger senere fremstillede sig selv som forfulgte uskyldigheder gjorde sagen i mine øjne ikke mere smagfuld. De kunne da i det mindste erkende at der var tale om en bevidst provokation. Men nej, de begyndte at holde sig til anerkendte principper om ytringsfrihed etc.
Men når dette er sagt må jeg også tage afstand fra den muslimske verdens reaktion på disse provokationer, som på omvendt vis nærmest viser disses berettigelse.
Det er efter min mening fra nu af fuldstendigt berettiget at tegne profeten bollet af et svin suttende på Osamas pik.
Muslimerne har totalt og aldeles misforstået hvilken kultur de har givet sig i kast med, og jeg håber blot at vi slår tilbage så de ikke ved til hvilken side de skal true og fordømme.
De har demonstreret med al ønskelig tydelighed at de hører hjemme i en tid alle vi andre har forladt.
Så tegn videre!
Vi har brug for en ny Muhammed-krise for at etablere som faktum at vi ikke lader os kue. Imamer som den omtalte nordmand kan nemt få indtryk af at de “vandt” den første krise. Hvis trusler, eskalring og en krise i fuldt flor ikke kan få os til at bakke ned, så vil imamens illusion briste.
Selv om jeg ikke bifaldt de første tegninger er vi nu de facto bragt i en situation hvor vi ikke længere kan tie.
Lad satiren og fornærmelserne blomstre.
Det er det eneste svar på muslimernes forsøg på at kue den vestlige offentlighed.
Ja, nu må det være nok. Det er på tide at progressive mennesker der ikke hylder DF’s indsnævrede menneskesyn rejser sig og holder den vestlige fane højt. Religion er organiseret overtro, og tilhængere af disse arkaiske vrangforestillinger skal da for fanden ikke bestemme hvad vi andre skal muntre os over.
Når man læser ovenstående kommentarer, græmmes man. Det hele handler åbenbart om at genere flest mulige muslimer. Det har intet med relgionskritik og ytringsfrihed at gøre. Kun chikane.
Jeg tror jeg vil gense “Life of Brian” i dag.
med venlig hilsen Lennart
@Bjørn Herring, en ellers udemærket start, men forstår ikke helt hvor drejningen og det efterfølgende navlepilleri kommer fra.
Kan man fortænke muslimer på steder så langt væk som Asien, at de ikke forstår den “ærværdige” danske tradition for at provokere til samtale…du skriver:
“Muslimerne har totalt og aldeles misforstået hvilken kultur de har givet sig i kast med…”
Kan det måske tænkes, at de i lande udenfor det Europæiske kontinent overhovedet ikke kender til Danmark?! Ved godt, at det går strengt imod den danske fornemmelse af at være verdenens midtpunkt, men der findes faktisk mennesker som aldrig har hørt om dette land og hvis de har, tror det en by i Sverige. De muslimer der reagerede så stærkt verdenen over havde som deres eneste kilde de imamer som påtog sig rollen at sprede nyheden og lad os bare gå ud fra, at det gjorde de ikke med intention om at fremme Danmark som et godt sted at holde ferie. Vi går så meget op i at andre mennesker skal forstå og respektere vores kultur og vores traditioner, men vi er åbenbart ikke i stand til at udvise den samme respekt og forståelse. Resten af verdenen ved ikke hvor oplyste og dejligt provokerende vi uskyldige danskere kan være…efter hele den affære er billedet af danskerne nærmere et intolerant, respektløst folk, der ikke engang har nosser nok til at sige: “aarh, der gik vi vist lige over stregen.”
@ marie, du spørger: Kan man fortænke muslimer på steder så langt væk som Asien, at de ikke forstår den “ærværdige” danske tradition for at provokere til samtale…
WJ: Nej, det kan man ikke fortænke dem i.
Men man kan fortænke dem i at blande sig i den danske samtale. Det er kultur-imperialisme, når en indisk imam ønsker at påtvinge islamiske normer på den danske demokratiske samtale, og der må jeg som anti-imperialist sige fra.
Man kan ligeledes fortænke de herboende muslim, som kritiserer tegningerne på et historieløst grundlag, i ikke at have sat sig ind i disse hævdvundne traditioner for dansk religionssatire og kritik.
Marie: Vi går så meget op i at andre mennesker skal forstå og respektere vores kultur og vores traditioner, men vi er åbenbart ikke i stand til at udvise den samme respekt og forståelse.
WJ: Jeg tror at der er uhyre få danskere, som ville tegne Muhammed i en moské eller i en muslims hjem. Vi forstår problemerne ved at tegne Muhammed, og vi respekterer muslimers følelser i den forbindelse. Men i mit hjem, på min hjemmeside, i vores land, i vores aviser, blandt vore egne… Vi har som nævnt en lang tradition for religions-satire, og den bør vi holde i hævd uden skyggen af skyld og skam. Lige som vi respekterer islamisk kultur ved at finde det stærkt upassende at tegne Muhammed inde i en moské, så synes jeg godt at vi kan forvente islamisk respekt for at vores til dels kultur er en religions-kritisk kultur, som finder det naturligt at tegne Muhammed - f.eks. i en avis.
Som tidligere nævnt, så er min pointe yderligere udbygget her.
@WJ: må starte med at spørge om der er noget i dag der kan betegnes som en udelukkende “dansk samtale”?
Det gjort, så er jeg absolut heller ikke enig i imamernes håndtering af sagen. Bjørn Herring går dog ikke til angreb på imamerne, men på de muslimer der reagerede på det imamerne fortalte.
Med henblik på de herboende muslimer kan jeg ikke udtale mig, da jeg ikke boede i DK på det tidspunkt og igennem medierne kun hørte om muslimer der protesterede imod verdensreaktionen.
Hvad angår respekt for islamisk kultur må vi være uenige. Muslimer læser også danske aviser (og norske for den sags skyld..). Min reaktion går på BHs udtalelser:
“Det er efter min mening fra nu af fuldstendigt berettiget at tegne profeten bollet af et svin suttende på Osamas pik.”
“Lad…fornærmelserne blomstre.”
Er det en tradition i DK at fornærme andre kulturer?
Og hvad angår traditioner, så kan et historisk perspektiv om ikke andet vise, at traditioner ikke nødvendigvis er gode, så hvis vi skal diskutere noget så lad os starte med dem. Forstå mig ret, jeg er glad for at være opvokset i et land, hvor jeg kan have en mening og se kritisk på religion, men den kritik er min. Jeg har ikke noget behov for at smide den i hovedet på mennesker der ser de ting som deres virkelighed. Hvis der er noget jeg har lært af JVs handling, så er det netop at sætte spørgsmålstegn ved min vidunderlige, frigjorte danskhed. Jo mere jeg forklarede folk i Storbritannien (muslimer som andre) hvorfor de tegninger blev offentliggjort, for de forstod ikke bevæggrunden, jo mere begyndte jeg at tvivle på om det nu også kunne forsvares. Jeg skammer mig ikke over mine traditioner, men jeg er heller ikke ubetinget stolt af dem.
@ Marie, du spørger: må starte med at spørge om der er noget i dag der kan betegnes som en udelukkende “dansk samtale”?
WJ: En samtale på det danske sprog i danske medier er en dansk samtale (dvs. JP-tegningerne var en del af en dansk samtale). Ikke-danskere skal være hjerteligt velkommen til at TILVÆLGE at lytte med, men selve samtalen er dansk og tager danske normer til efterretning.
Marie: Forstå mig ret, jeg er glad for at være opvokset i et land, hvor jeg kan have en mening og se kritisk på religion, men den kritik er min. Jeg har ikke noget behov for at smide den i hovedet på mennesker der ser de ting som deres virkelighed.
WJ: Det er vi to faktisk 100% enige om. Jeg mener ikke at Jyllands-Posten, Dagbladet eller jeg selv smider noget i hovedet på nogen-som-helst. Vi arbejder indenfor veletablerede rammer af vores egen kultur, og hvis en pakistansk muslim får Westergaards tegning smidt i hovedet, så er det jo fordi at han (eller en imam) har opsøgt dansk kultur, og sat sig for at forholde sig til det. Det er nemt for en pakistansk muslim at undgå danske Muhammed-karikaturer.
Jeg er åben overfor at diskutere den vestlige verdens uforfærdede og frimodige omgang med religiøse symboler, men jeg vil lige høre modargumentet før jeg præsenterer forsvaret.
P.S: Jeg var i Mumbai under Muhammed-krisen. Folk var så ligeglade.
@WJ: med betegnelsen “udelukkende dansk samtale” mener jeg, at der i dag ikke er langt fra en dansk avis til alle verdenshjørner. Jeg har bl.a. ikke selv opsøgt debatten om den norske tegning som Dagbladet valgte at vise..den er kommet til mig. Desuden bor der jo også muslimer i Danmark som kan være nok så integrerede (hvad det så end vil sige), men som stadig har en grundlæggende kultur der er anderledes end vores. Jeg har eksempelvis en veninde som har muslimsk baggrund, men ellers er erklæret ateist, og som trods alt følte sig stødt over den mangel på forståelse der dengang blev udvist for hendes kultur. Det er naturligvis sat i sammenhæng af en barndom præget af racism.
Er glad for, at de mennesker du mødte i Mumbai (går ud fra de var muslimer) var ligeglade, det undergraver vel Bjørn Herrings pointe, at “muslimerne” forsøger at kue den vestlige offentlighed og at “de” hører hjemme i en anden tid og derfor skal stå for skud for den danske satire. Det var heller ikke alle muslimer i Storbritannien der brændte dannebrog foran ambassaden, men i den almindelige befolkning (eller dem jeg mødte) blev der stillet spørgsmålstegn ved hvad man som muslim havde gjort for at fortjene den respektløshed.
Debatten her grunder selvfølgelig også i en helt anden kontekst end den i DK. Jeg mener i og for sig ikke at redaktøren på Dagbladet skal undskylde. Tegningen blev offentliggjort på baggrund af nyheden om racistiske tendenser i politiet og som sådan har den et formål. Man burde måske give en forklaring (det har de muligvis gjort…) på hvorfor man mente det var nødvendigt at gengive en illustration af en hellig muslimsk skikkelse fremstillet som et, i muslimske øjne, urent dyr og som i artiklen bliver sat sammen med dybt racistiske holdninger. Du kan kalde det uforfærdet og frimodig omgang med religiøse symboler, jeg kalder det racisme. Den er sværere i forhold til JPs tegninger. Var det bare dansk samtaleprovokation og troede redaktøren virkelig, at “det bare kunne være super fedt at rykke lidt ved diskussinen” eller lå der noget bag provokationen, noget der også ligger til grund for “vores” samfund? I så fald har ihvertfald danske muslimer enhver ret til at udtrykke deres utilfredshed. Jeg ville meget gerne have været med under lige præcis det redaktionsmøde. Under alle omstændigheder var det lidt dumt at opildne en situation der i forvejen var meget anspændt.
Den blev lidt lang. Måske skulle vi også lade Bjørn komme lidt ind i kampen, når det nu var ham jeg lagde en kommentar til ;)
Rabiate muslimer : ‘Hvis ikke vi får vores vilje kommer vi og sprænger jer i luften’.
Moderate muslimer : ‘Hvis vi ikke får vores vilje frygter vi der er nogen rabiate muslimer der prænger jer i luften’.
‘Frygter’ ? Måske … det kan vi godt kalde det, men forskellen i budskabets indhold er overvurderet.
Odds bemærkning ovenfor er lige i øjet.
Jeg havde selv tænkt det samme - blot uden at sige det højt.
Jeg tror en del af problemet er den ‘godhedsindustri’ der har kunnet leve på modstanden imod DF’s hån og dæmonisering af indvandrere af muslimsk herkomst.
Modstanden imod DF’s hetz har medført blindhed overfor de reelle problemer muslimer repræsenterer.
Muslimer tror på en profet der i sin tid blev afvist af de kristne hvorefter han startede sin egen religion. Han var ikke blot epileptiker men også gift med kvinder under det vi ville betegne som den kriminelle lavalder.
Hans visionære syn fik han under påvirkning af epileptiske anfald.
Idag er det sådan at enhver såkaldt fornærmelse af profeten bliver mødt med trusler om terror. Senest i Oslo hvor en af medarangørerne af en demonstration truede med en norsk variant af 9/11.
Demonstrationen var i sig selv et resultat af en demokratisk frihed til at ytre sig, men dens formål var at forbyde demokratiske rettigheder.
Dette mener jeg er kærnen i min modstand imod de religiøse fanatikere af muslimsk hekomst.
De benytter de demokratiske rettigheder til ytring med det formål at få dem ophævet.
Dette er en trussel imod vores samfundsform og måde at fungere på, og kan ikke lade sig gennemføre uden et organiseret diktatur.
Derfor synes jeg man burde fordømme de synspunkter disse udemokratiske personer står for, selv om man i så fald kan blive mistænkt for at være DF-sympatisør.
Så på sin vis kan man sige at DF og den modsatrettede ‘godhedsindustri’ er to sider af det samme problem.
Et problem vi ikke kan behandle rationelt med mindre vi kan gennemskue det’s fascination på begge sider af problemstillingen.
Rabiate - moderate muslimer, ja Odd’s bemærkning sidder lige i øjet.
Der skal nok være nogle der frygter islam, sikkert mange, mens det ikke er truslen om vold der frygtes, men mere egne mangler og evner.
Iøvrigt skal man måske lægge mærke til, at der også er nogle somaliere her i landet ganske vist, der mener at man bør smide imamer ud af landet hvis de opfordrer til uro. Godt at vide at der også findes muslimer der ikke har følelserne uden på burkaen.
Èt af de krav muslimerne krævede ved demonstrationen i Oslo var at nordmænd skulle respektere Islam.
Dette krav er i sig selv et oxymoront krav. Respekt opnås netop ikke ved krav, men ved at man opfører sig på en måde der aftvinger respekt ved sit eksempel.
Personligt respekterer jeg hverken kristendommen eller for den slags skyld andre -domme.
Jeg anser enhver form for religion for en form for bevdsthedsinsnævring, hvilket jeg under ingen omstændighed kan respektere.
Men at kræve at resten af det land de er kommet ind i SKAL respektere deres besynderlige religion er intet andet end et udtryk for en manglende evne til at respektere det land de er havnet i.
Derfor er deres krav selvsagt ikke blot tåbeligt og uintelligent, men også et udtryk for en perverteret herrefolksmentalitet.
Med mindre muslimerne indser hvor de er havnet er enhver dialog umulig.
Jeg har på baggrund i mine seneste indlæg givet mig selv mindst én uges karantene.
Efter at have læst mine egne indlæg er jeg blevet overbevist om at jeg bør holde mig fra enhver offentlig debat indtil jeg kan finde ud af at udtrykke mig mere civiliseret.
Så mens i tænkeboks kan i slippe for mig indtil videre.