Et forbud mod at hverve nye medlemmer på gaden kan blive katastrofal for de velgørende organisationers økonomi og koste dem op til 70 procent af deres indtægter. Det viser en rundringning Ritzau har foretaget.
I sidste uge foreslog cityforeningerne i København og Århus ellers et forbud mod de såkaldte face-2-face-medarbejdere, der forsøger at hverve medlemmer på offentlige steder. Foreningerne kræver forbuddet, fordi mange borgere ifølge dem føler sig generet af arbejdet.
Det vil dog være yderst kritisk for organisationernes arbejde, forklarer generalsekretær i Unicef Steen Andersen:
-Det kan lyde dramatisk at sige det, men det kan koste menneskeliv det her. Et barn, der eksempelvis ikke bliver vaccineret, har jo alt andet lige større risiko for at blive udsat for sygdomme, og det er sygdomme, vi ved, tager livet af børnene, når de i forvejen er svage, siger han.
Hos Unicef kom cirka 12 millioner kroner i 2009 fra arbejdet på gaden og 35 millioner kroner ud af indtægter på i alt 130 millioner kroner kan spores tilbage til medlemmer fra gadehvervning.
Ved Folkekirkens Nødhjælp anslår man, at man vil gå glip af mellem 30 og 40 millioner kroner ved et forbud, mens hele 70 procent af indtægterne hos Amnesty International stammer fra gadearbejdet.
I stedet for muligheden for at konfrontere borgerne, foreslår cityforeningerne, at organisationerne tildeles boder, så folk frivilligt kan henvende sig, hvis de vil vide mere om arbejdet. Den idé giver Steen Andersen dog ikke meget for.
- Jeg kan love dig for, at hvis jeg stillede mig op alene ved Nordhavn station og bare stod stille med et Unicef-skilt, så ville det altså ikke give ret mange penge, siger Steen Andersen.
/ritzau/
Kommentarer
Det er rigtigt smart af magthaverne at de forsøger at begrænse gadehvervning, idet denne type jo oftest varetager de svagestes behov. Hvad enten det gælder klima, hjemløse, jobsøgning, læger uden grænser, græsrodbevægelser, happenings, demostrationer m.v.
Og læg mærke til at de kun er såkaldt “velgørenhed” som udelukkes og såklart ikke rammer de politiske partiers selvsamme ønske om at indsamle penge på samme måde.
På denne måde kan regimet kriminalisere de initiativer som arbejder imod den stignede liberalisering og privatisering af samfundet som de har lovet de økonomiske bagmænd der har givet penge til partiet.
Der kan med lethed argumenteres for at det er en demokratiske nødvendighed af have forskellige forlkebevægelser & -rørelser som styrer og sætter dagsordenen for de folkevalgtes dagsorden - og ikke omvendt - at de er erhvervslivets partipenge som skal sætte dagsorden for vefolkningens ønsker. Sidstnævnte medfører jo naturligvis af Danmark overgår til rendyrket fascisme og ikke blot den nuværende facade-demokrati.
I sig selv burde det jo være grundlovsstridigt at besnære den personlige frihed og især ytringsfrihederne på den måde, men det kan det nuværende regime sikkert omgås.
Gadehvervning er en uskik. Det er professionelt betleri.
Jeg vil have intet imod hvis man forbød det. jeg har boet 4 år i Aalborg og mødt dem hver dag. jeg syntes de er en kæmpe plage at gå forbi og det skader mere end det gavner at de står der.
Jeg nægter ligefrem at støtte nogen af dem udover chancen for at der virkelig er nogen som får nytte af de penge jeg giver, har de virkelig irriteret mig så meget at jeg direkte undgår dem.
Desuden er de fleste gadesælgere pisseligeglad med sagen, de får en rimelig god løn for at chikanere andre.
Jeg har intet imod de hjemløse står der og sælger “hus forbi”. de er ikke ligeså aggressive som nogle af de andre. og de forstå at et nej er et nej.
Når der bliver for meget - af det gode, bliver det gode - til noget ondt. Der er ganske enkelt blevet alt for mange, som står og vifter med papir - midt i gademyldret.
Thomas H. Pedersen:
“Jeg har intet imod de hjemløse står der og sælger “hus forbi” “
Enig.
Frelsens Hær kan jeg også goutere, så længe de ikke rasler for tydeligt - de får tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe andre, uden at være voldsomt påtrængende.
Frelsens hær havde engang vistnok et morsomt slogan, der var noget i retning af: Vi synger indtil du betaler.
På det knapt så konkrete plan, er det selvfølgelig situationen i en nøddeskal, for alle der betler.
Måske skulle oprette en organisation, der tilbød afløb og tilgivelse? Gad vide hvor længe der ville gå, førend nogen fandt det så usmageligt, at de ville have dét koncept forbudt?
* Måske skulle man oprette en organisation, der tilbød aflad og tilgivelse?