Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Kina til USA: Drop mødet med Dalai Lama nu

Publiceret: 00:56, 12. februar 2010
Kina kræver, at USA dropper det planlagte møde mellem præsident Barack Obama og Tibets åndelige leder, Dalai Lama, med det samme.

Kina opfordrer USA til med det samme at droppe mødet mellem præsident Barack Obama og Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, som citerer en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.

Kina har før advaret USA mod at mødes med Dalai Lama, som Kinas regering opfatter som en farlig separatist.

Men torsdag besluttede USA at fastsætte et møde med den buddhistiske munk 18 februar.

Kina er kendt for at modsætte sig, at forskellige regeringschefer mødes med Dalai Lama.

Obamas forgænger, George W. Bush, mødtes med Lama i 2007. Det samme gjorde præsident Nicolas Sarkozy i 2008, da Frankrig havde EU-formandskabet.

Herhjemme mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen “privat” med Dalai Lama i maj sidste år. Det førte til kinesisk vrede, der først blev blødt op med en omstridt erklæring fra Danmark i december.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her