Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Berlin

Historie om dem, arbejderklassen har tabt

Publiceret: 21:20, 13. februar 2010
Research til "Submarino" en barsk oplevelse for skuespilleren Jakob Cedergren. Alligevel er det en kærlighedshistorie, ikke et stykke socialrealisme, mener han.

Det var en givende, men også barsk oplevelse for skuespilleren Jakob Cedergren at lave research til Thomas Vinterbergs film “Submarino” i det miljø af misbrug, vold og social elendighed, filmen foregår i.

- Nogle af de steder, hvor jeg har været, og hvor vi har optaget, blev jeg ikke blot overrasket, men chokeret over, hvad jeg så. Det var ligesom at komme tilbage fra en rejse til et sted, som jeg ikke troede eksisterede i vores samfund, selv om disse miljøer faktisk ligger lige om hjørnet, siger Jakob Cedergren til Ritzau.

Submarino”, der er med i hovedkonkurrencen på festivalen i Berlin, er dog meget andet end en socialrealistisk dokumentation, understreger han,

- Overordnet er det en kærlighedshistorie om to brødre, hvis tilværelse fuldstændigt kuldsejler på grund af en forfærdelig hændelse i barndommen. Jeg synes, at den også har et nærmest religiøst præg, som løfter fortællingen, beretter Jakob Cedergren.

Instruktøren Thomas Vinterberg finder også filmens vigtigste kvaliteter i de temaer og konflikter, der nok udspiller sig i “Under-Danmark”, men samtidig har almen og universel karakter.

- Bogen og filmen handler om de mennesker, der engang hørte hjemme i arbejderklassen, men som arbejderklassen forlængst har tabt. Denne gruppe bliver større og større, hvilket påkalder min nysgerrighed som socialist. Men det er ikke mit ærinde at prædike, for jeg er ikke politiker, fastslår Vinterberg.

Jakob Cedergren er kendt for sine roller i bl.a. “Frygtelig lykkelig” og “Rembrandt” samt tv-serien “Edderkoppen”. I Vinterbergs film spiller han den ældste af de to brødre.

I rollen som den yngste ses Peter Plaugborg, der er ganske ukendt som filmskuespiller. Derimod har han været med i flere store teaterroller i Odense og København. I øjeblikket spiller Plaugborg med i Holbergs “Ulysses von Ithacia” på Det Kongelige Teater, og derfor kan han ikke være med til præsentationen af “Submarino” i Berlin.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Bill Atkins Abonnent siger:

filmen handler om de mennesker, der engang hørte hjemme i arbejderklassen, men som arbejderklassen forlængst har tabt.

…Vinterberg sludre - Det er sgu da samfundet, der har tabt disse mennesker.

Nej, Bill Atkins, hvis man ikke arbejder, er man ikke del af arbejderklassen, og så har denne klasse tabt én.

Bill Atkins Abonnent siger:

Det vil sige at arbejdsløse og mennesker på overførselsindkomst er tabt for arbejderklassen. Det er da noget sludder.

1) Disse menneskers underhold betales af hele samfundet, og derfor er tabet og ansvaret hele samfundets.

2) Disse mennesker kan da stadig - hvis de vil - kæmpe for arbejderklassen.

Hvis man skal tale om de der er tabt for arbejderklassen så er det da de lønmodtagere der af forskellige årsager føler sig hævet over arbejderklassen og som i visse tilfælde oven i købet stemmer borgerligt.

…filmen handler om de mennesker, der engang hørte hjemme i arbejderklassen, men som arbejderklassen forlængst har tabt…. og som nu stemmer DF.

Mon det ikke er sådan det skal forstås (?).

Anyway, en film jeg helt sikkert må se.

Nej, Bill Atkins, når folk er arbejdsløse, er de stadig en del af arbejderklassen - men en reel deroute med misbrug, hjemløshed og - det vigtige i denne sammenhæng: tab af evnen til at bestride et job, nedbryder klassebevidstheden på destruktiv vis.

Bill Atkins Abonnent siger:

Det er ikke relevant at udpege netop udrubricerede som “nogen arbejderklassen har tabt” når arbejderklassen afgiver langt større andele til andre grupperinger i samfundet - endvidere kommer en stor del af de udrubricerede fra andre klasser i samfundet..

At henføre de udrubricerede som et produkt af arbejderklassen er at stigmatisere arbejderklassen - en ægte kulturradikal fejlanalyse…

Kim Gram siger:

@Vinterberg

- Bogen og filmen handler om de mennesker, der engang hørte hjemme i arbejderklassen, men som arbejderklassen forlængst har tabt. Denne gruppe bliver større og større, hvilket påkalder min nysgerrighed som socialist.

–––-

Hvis i alligevel ik’ vil / ka’ drive det videre end te’ socialdemokratistisk revisionisme , så forget it anyway.

Disse menneskers underhold betales af hele samfundet, og derfor er tabet og ansvaret hele samfundets.”

Så kan vi jo bare lade være med at betale deres underhold.

Så er det ikke vores ansvar længere.

Sikke noget vås.

De er vores ansvar fordi de netop er mennesker.

Bruger den gode Thomas Vinterberg klasse begrebet i en marxistisk forstand d.v.s. ud fra en strukturel position; eller bruger han en Max Webersk model dvs. klasse som status gruppe? I begge tilfælde er det for mig svært at se at en klasse har tabt nogle medlemmer, lyder tåbeligt.

Bill Atkins Abonnent siger:

Travis Malmzon¨,
I og med at samfundet som helhed betaler disse menneskers underhold, har vi erkendt vores ansvar og disse mennesker er ikke tabt for en bestemt klasse - helt enig med Claus Oreskov - ligesom de ikke kommer fra en bestemt klasse - og de er tabt for hele samfundet … som jo har erkendt deres ansvar men har ikke formået at holde disse mennesker fri af deroute.

at to brødre, hvis tilværelse fuldstændigt kuldsejler på grund af en forfærdelig hændelse i barndommen er jo heller ikke bestemt klasseorienteret….