Regeringen og Dansk Folkeparti vil finde tættekammen frem og luge ud i love og regler inden for miljøområdet.
Alle miljølove skal indgå i et serviceeftersyn, der skal gøre dem mere enkle og gennemskuelige for kommunerne og borgerne.
- Der er for mange papirer, for mange regler og bestemmelser på miljøområdet. Systemet sander til i øjeblikket, fordi lovene bliver formuleret så kringlet og uklart, at kommunerne bliver i tvivl, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.
Regeringen og Dansk Folkeparti indbyder derfor alle interessenter på området til at komme med forslag til, hvordan man kan tynde ud i de mange miljølove. KL vil gerne bidrage, men tvivler på, at et serviceeftersyn vil resultere i mærkbare ændringer.
- Netop miljøområdet er et område med et meget stort regelsæt. Jeg tror, vi har flere regler end de andre kommunale områder tilsammen. Men jeg tror ikke særlig meget på det eftersyn. Det er prøvet før, og det ender gang på gang med, at man indser, at der er nogle gode grunde til reglerne, og så gør man ikke noget ved det, siger Eske Groes, der er kontorchef på teknik og miljøområdet i KL.
Oppositionen er heller ikke overbevist. SF og Socialdemokraterne hilser en afbureaukratisering velkommen, men begge partier frygter, at regeringen vil bruge det som en undskyldning for at slække på miljøbeskyttelsen.
- Når Venstre og Dansk Folkeparti er afsender, kunne jeg godt forestille mig, at det ikke er det grønne, der er i fokus. Det bliver sikkert noget med, at det skal være nemmere for landbruget, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.
Miljøstyrelsen påpeger, at der allerede er iværksat initiativer, der skal afbureaukratisere området.
Alligevel mener Eyvind Vesselbo ikke, at der bliver gjort nok.
- Miljøstyrelsen forsøger at forklare, at der ikke er noget problem. Men der er et kæmpe problem, for lovgivningen er ikke up to date, siger han.
/ritzau/
Kommentarer
Hvis VKO skulle vise sig at være nogle englebørn og ikke ændre på lovene, men bare afbureaukratisere så må det siges at være et dejligt tiltag, men hvis landmændene farvoriseres frem for miljøet så bør der sættes en stopper for dette tiltag.
Ole Borg,
Hvis VKO skulle vise sig at være nogle englebørn…..
Der er ikke noget bedre end at starte dagen med et grimt satanistisk grin…..
VKO,.. skal de nu til at smadre DK mere, ka de ikke bare allesammen skride på ferie og blive der?
VKO står for: svinefarme fra kyst til kyst, landbrug helt ind i skovbryn og ud i åløb, industrimiljø på kapitalens vilkår, fredede huse og pletter udskiftet med intetsigende kontorpaladser og sommerhuse helt ud i havstokken.
Danmark - skal bruges, selv om - miljøet trues, det eneste der bliver tyndet ud i - er miljøbeskyttelse.
Hver gang OVK “luger ud i love” så ender det med at blive så kompliceret og uoverskueligt at selv hærdede advokater ikke kan finde hoved og hale i det.
Der er for så vidt intet i vejen med at luge ud i en uoverskuelig administration. Desværre har det for denne regering oftest betydet, at forholdene blot bliver endnu værre og ikke virker forbedrende på miljøet.
Det ses helt tydeligt i regeringens udspil til an ny landbrugslovgivning kaldet grøn vækst.
Væksten er ikke synling, men det grønne skal nok vise sig. I form af algeforekomster på bygninger og i vandløb samt begroning på træerne.
Den grønne misvækstplan skal afskaffe selvejerskabet til densk landbrugsjord, give adgang for en massiv merproduktion af særligt svin, skaffe afaldet som gyllen er, væk i urentable og miljøfjendske biogasanlæg.
Og det hele skal finanxieres for skaate midler.
Start hellere med at luge ud i alt det urentable, miljøskadelige og fremtidsløse indusstrilandbrug.
Og læg så dertil, at gyllen er et miljøskadeligt stof, som man alt for godt har forsøgt at “sælge” som plantegødning. Når den lægges ud i sneen på bundfrossen jord er det ikke for planternes skyld men udelukkende fordi man skal skaffe sig af med overproduktionens affald.