Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

EU gør klar til at hive Danmark i retten

Publiceret: 08:41, 17. februar 2010
EU-Kommissionen gør klar til en retssag mod Danmark for ikke at leve op til EU's krav for at passe ordentligt på naturen i Danmark.

EU-Kommissionen gør klar til at trække Danmark for retten, anklaget for at misrøgte naturen.

EU-Kommissionen har modtaget en række klager, blandt andet over forholdene i Tøndermarsken, og kommissionen har nu sendt en såkaldt begrundet udtalelse til den danske regering, skriver Politiken onsdag.

Det er det sidste skridt før en retssag ved EF-Domstolen.

Sagen drejer sig om naturområder, der er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. I 2003 tog EU-Kommissionen første skridt til en retssag mod Danmark om forholdene i Tøndermarsken i form af en såkaldt åbningsskrivelse.

Tre år efter fulgte to andre åbningsskrivelser, der fokuserede på, at habitatdirektivet og et direktiv om fuglebeskyttelse ikke var blevet ordentlig gennemført i dansk lovgivning.

Den nye udtalelse fra EU er ikke offentliggjort, og formanden for Folketingets Miljøudvalg, Steen Gade (SF), vil ikke sige, om kommissionens udtalelse omfatter både Tøndermarsksagen og den mere generelle lovgivning.

- Men det ser alvorligt ud. Og vi vil indkalde miljøministeren i samråd, inden svaret til EU afsendes, siger SF’eren til Politiken.

Danmark har to måneder til at svare, og hvis EU-Kommissionen ikke er tilfreds med svaret, er næste skridt at indbringe Danmark for EF-Domstolen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Udenrigsministeriet har ellers en aftale med EU-kommissionen om, at Kommissionen ikke starter en sag, med mindre de klagende har en retslig interesse i sagen, uanset hvad diverse direktiver end siger.

Så mon ikke Regringen klarer frisag her også!

Skammeligt. Lad os håbe det ender ved domstolen så der kan komme lidt fokus på problemet.

loesningen er : vand fra sverige. Saa kan vi bare give pokker i at tage hensyn til naturen.
Jeg kunne ikke finde een regnorm til fiskemadding i landbrugsmuld. selv ikke om jeg saa gravede 30 cm ned. Saa nu bruger jeg blink.

Igen et eksempel på EU’s skadelighed. Vi har ingen brug for for skrivebordsmiljøparagraffortolkere, der blander sig i hvordan vi passser på naturen. Der klarer man bedst lokalt.