Det strider mod Enhedslistens politik at sende 200 danske soldater af sted for at jage pirater ved Somalias kyst.
Det konkluderer Enhedslistens hovedbestyrelse i en næse til partiets folketingsgruppe, som kort før jul stemte for at sende flådefartøjet Absalon til farvandet ved Afrikas Horn som led i Natos operation “Ocean Shield”.
Det skriver den venstreorienterede hjemmeside modkraft.dk.
- Et stort flertal vedtog at give en næse til folketingsgruppen. Vi støtter ikke Absalons deltagelse i Nato-aktionen mod sørøvere, siger hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft til modkraft.
Skønt FN’s Sikkerhedsråd støtter Natos aktion, ser hovedbestyrelsen Nato som en del af problemet i stedet for en del af løsningen.
Forsvarsordfører Frank Aaen tager næsen til efterretning. Han ser det ikke som en principiel beslutning, der fremover forhindrer Enhedslistens folketingsgruppe i at støtte en dansk militær indsats i udlandet.
- Det vil vi se på fra sag til sag, siger Frank Aaen.
Han deler næsen med politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, gruppeformand Per Clausen og retsordfører Line Barfod. Fremover skal hovedbestyrelsen godkende alle sager om militære operationer, før de fire folkevalgte stemmer i folketingssalen.
- Det handler om, at vi skal undgå at gå fejl af hinanden i fremtiden, siger Frank Aaen til modkraft.
/ritzau/
Kommentarer
ENHEDSLISTEN=SF?
Baglandet kan da bare lave deres eget Piratparti - kan de….
M.a.o.: Frank, Line, Claus og Johanne skal være “Røde Løsgængere”?
Jeg giver Mikael Hertoft ret i, at principet i at forsøge at kue dem med endnu mere militær magt synes omsonst - de har jo ikke mere at tabe. Oven i det kommer så at jeg synes vores deltagelse virker lige så over-ivrig og lident gennemtænkt som vores deltagelse i den ulovlige invasion af Irak som har kostet over en million civile livet. Er det det Danmark står for? Er det noget som vi burde lave royal copenhagen reklamer over?
Har besøgt EL hjemmeside for at finde deres ståsted vedr. militæret.
Fandt ikke meget, men dog lidt:
” Den militære indsats skal erstattes af fredsprocesser og genopbygning i FN-regi. Man kan ikke bombe sig til demokrati”.
Det er jeg fuldstændig enig i, men der mangler jo det der kommer forud for. Selv i en FN operation skal der være nogle der skaber et sikkert rum for dem der skal skabe demokratiet. Der er jo også det der skal ske i Afghanistan f.eks. Der har man bare været for tøvende med 1: at sende soldater nok til at skabe et sikkert rum og 2: at sende dem der kan indføre et afghansk demokrati.
Løsningen i Somalia skal nok findes på land. Indtil da, må vi jo så skabe et trygt rum for skibene der passerer i videst mulige omfang.