København
Vejen banet for to stormoskéer i København
Teknikudvalget i København har sagt ja til opførelsen af to store muslimske moskéer i henholdsvis det københavnske nordvestkvarter og på Amager.
København er tæt på at give grønt lys for moskébyggeri på dels Vibevej i Nordvestkvarteret, dels i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen “Batteriet” langs Njalsgade på Amager.
På et møde torsdag aften i teknik- og miljøudvalget sagde et klart flertal bestående af partierne til venstre for midten ja til henholdsvis startredegørelsen for lokalplan “Faste Batteri II” og til et forslag til en lokalplan for Vibevej 25.
Planerne om moskébyggerierne har skabt en ophedet debat, hvor kritikerne blandt andet har hævdet, at moskéerne vil øge indflydelsen fra konservative muslimske miljøer i for eksempel Iran.
Men for teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er der ingen tvivl om, at den muslimsk befolkning i København har ret til at bygge “rigtige” moskéer.
- Vi har religionsfrihed i Danmark, og der er mere end 50.000 muslimer i København. Derfor er det helt naturligt, at vi sikrer, at både muslimer og alle andre har mulighed for at dyrke deres religion. Det hører til en moderne metropol, at der er mulighed for at dyrke forskellige religioner, siger Bo Asmus Kjeldgaard, som dog lægger vægt på, at muslimerne selv skal betale for byggerierne.
- Det er ikke kommunale moskéer, og det er ikke kommunens opgave at finansiere eller bygge moskéerne. For kommunen er der tale om byggesager, og nu har et flertal besluttet at give muslimerne muligheden for at bygge moskéerne, hvis de kan rejse pengene, siger Kjeldgaard.
I sidste ende er det Københavns Borgerrepræsentation, der sidder med afgørelsen, og Dansk Folkeparti krævede torsdag aften, at spørgsmålet om moskébyggeriet bliver diskuteret en gang til i Borgerrepræsentationen, før der bliver lavet en lokalplan med en moské på Amager.
Mens moskéen på Amager skal være en moderne sunni-moské, skal moskéen på Vibevej være en traditionelt udseende shia-moské.
/ritzau/
Kommentarer
Snarere et skridt væk fra den diktatoriske statsreligion hen mod religionsfri- og lighed.
“Teknikudvalget i København har sagt ja til opførelsen af to store muslimske moskéer i henholdsvis det københavnske nordvestkvarter og på Amager.”
Kan en moské være andet end muslimsk?
Nu bliver det spændende at se de lokale champagnesocialisters og bedsteborgeres “frisind” i praksis…
Ok, I Nordvest glider den nok lige ned, men Njalsgade er i foruroligende nærhed af en masse friværdi.
@Sune N. Olsen
Ritzaus Bureau ville bare lige sikre sig, at alle læseere har forstået budskabets alvor…
Thomas Holm
Snarere et skridt væk fra den diktatoriske statsreligion hen mod religionsfri- og lighed.
Den må du lige uddybe Thomas. Der er intet der tyder på at Danmark indfører religionslighed, mens religionsfriheden har eksisteret i over hundrede år.
Tror du for alvor at dette land vil acceptere islam som ligestillet? I så fald, hvad begrunder du det med?
Og hvad “dikatorisk” er der i en statsreligion, med ringe praktisk indflydelse, hvorunder 85 % af befolkningen tilslutter sig? Det lyder som opkørt propagandagejl, for the usual suspects.
Lad os lige repetere grundlovens § 67:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
For begge de hensyn, som § 67 er udtryk for - altså religionsfrihed og den offentlige orden - er det en fordel at religionen får lov at have sine synlige udtryk og synlige huse. Hvis man endelig synes, at der er noget af det, der “læres eller foretages”, som er bekymrende, så mener jeg man bør foretrække en stormoskes reigiøse udstillingsvindue frem for tilfældige lokaler i det halvskjulte.
Synligheden er dog frem for alt et skridt mod anerkendelsen af muslimske borgere som ligeværdige medlemmer af det danske samfund, også selvom det kun er et mindretal blandt mindretallet, der er flittige moske-gængere.
(Ingen islamiske retninger er formelt anerkendte trossamfund i Danmark, som Hans Hansen også er inde på. Kun en række kristne menigheder samt Mosaisk Trossamfund har dette kongelige stempel. Øvrige religioner må nøjes med at være administrativt godkendte af kirkeministeriet. Forskellen er mere historisk end praktisk, men det kan undre at den opretholdes i 2010.)
Ganske enig Martin, bortset fra jeg jeg ikke finder grund til at undres. Hele grundlaget ved grundloven er jo netop at forhindre, ikke bare aldlen, men også trossamfund at tilrage sig politisk magt.
Eftersom den lutherske kirke har anerkendt sit underforståede demokratiske virke, er det ganske interessant at elsempelvis islam aldrig har givet denne indrømmelse, hvilket forklarer årsagen til den modstand der nu engang er for at ligestille religioner iblandt befolkningen.
Hans,
fordi frihed uden lighed er illusion. Det fandt USA ud af mht. racediskrimination da sydstaterne kørte deres “separate but equal”-pjat.
Hvis man nærlæser grundlovens (GL) § 67, så står der ikke noget om religionsfrihed (og da SLET ikke om lighed mellem “ørkenreligionerne”, da den evangeliske kirke fremhæves andetsteds i GL). Det er retten til at tro, der er nævnt… ikke hvordan dyrkelsen af tro kan udføres i praksis.
Sammenholdt med bestemmelserne om kongehusets tilhørsforhold til Folkekirken og at denne institution skal have sin egen lov (hvilket den endnu ikke har fået her over 150 år senere), så kan beslutningen om at tillade egentlige moskeer betyde større ligestilling mellem de forskellige “ørkenreligioner”… så har de troende da det mindre at slås om?
Hele denne sag vedr. moskeer kan nemt gå hen og betyde at venstrefløjen yderligere mister sit allerede nu marginaliserede flertal. Nu må vi se.
Bedste d’herrer lovfortolkere.
Min repetetion af § 67 var, som i sikkert noterede, et forsvar for moskebyggeri.
Synspunktet er helt enkelt, at det er bedre at religionen er synlig end at den fortrænges til samfundets udkanter.
Jeg skrev i samme indlæg: Synligheden er (… ) et skridt mod anerkendelsen af muslimske borgere som ligeværdige medlemmer af det danske samfund.
Her tales om anerkendelse i almindelig, social forstand. Det er helt rart, at ingen af jer har fundet anledning til invendinger på det punkt.
Martin Stoltze
Der er intet lovmæssigt der forhindrer moskeebyggeri. Hvor finder du at dette påståes? Det er ganske enkelt aldrig udtalt martin, og der er da også allerede moskeer flere steder.
Det der ikke kan blive tale om er, at disse byggerier kan betales af den danske stat. Fordi der ikke er religionslighed.
HH: Der er intet lovmæssigt der forhindrer moskeebyggeri
Nej, netop. Men ikke desto mindre er der debattører der prøver at forhindre det med argumenter, som det der indleder denne tråd, nemlig at opførelsen af disse to moskeer det skulle være imod vores demokratiske værdier.
Ja, der findes allerede moskeer i forskellige lokaler rundt omkring i landet. Når de aktuelle planer tillægges betydning, både blandt tilhængere opg modstandere, er der nu er udsigt til et par moskeer, som er synlige i gadebilledet, precis som den russiske kirke eller synagogen. Det mener jeg er glimrende, og et nyttigt skridt mod anerkendelse af muslimske borgere som ligeværdige medlemmer af det danske samfund. Det er godt for integrationen, helt enkelt.
HH, hvem har talt om at staten skulle betale?
Der var et par meningsforstyrrende fejl, prøver én gang til:
HH: Der er intet lovmæssigt der forhindrer moskeebyggeri
Nej, netop. Men ikke desto mindre er der debattører der prøver at forhindre det med argumenter, som det der indleder denne tråd, nemlig at opførelsen af disse to moskeer skulle være imod vores demokratiske værdier.
Ja, der findes allerede moskeer i forskellige lokaler rundt omkring i landet. Når de aktuelle planer tillægges betydning, både blandt tilhængere og modstandere, er det fordi der nu er udsigt til et par moskeer, som er synlige i gadebilledet, precis som den russiske kirke eller synagogen. Det mener jeg er glimrende, og et nyttigt skridt mod anerkendelse af muslimske borgere som ligeværdige medlemmer af det danske samfund. Det er godt for integrationen, helt enkelt.
HH, hvem har talt om at staten skulle betale?