Opbakningen til Politikens forlig med en række muslimske organisationer møder mere kritik.
Denne gang er det Dansk Journalistforbund (DJ), der langer ud efter Politiken.
- Aftalen er et knæfald for modstandere af den pressefrihed, der er så vigtig for demokratiet, siger formanden for DJ, Mogens Blicher Bjerregaard i en pressemeddelelse.
Dagbladet Politiken har som det første dagblad indgået et forlig om genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i 2008. Det er en undskyldning til de muslimer, der blev krænket af genoptrykningen.
Forliget er indgået mellem Politiken og otte organisationer, der oplyser, at de repræsenterer 94.923 af profeten Muhammeds efterkommere.
Mogens Blicher Bjerregaard understreger, at han går ind for dialog, men mener samtidig at Politiken går over stregen.
- Man skal ikke lave en juridisk aftale om pressefriheden. I vores del af verden har pressen ret til at bringe, hvad den vil. Det skal vi forklare andre, ikke lave juridiske aftaler om. Det åbner en ladeport for, hvad medierne så skal gå og undskylde for, siger Mogens Blicher Bjerregaard.
Politiken pointerer, at de med forliget ikke fraskriver sig retten til at bringe tegningerne igen, og undskylder ikke for at have bragt tegningerne. Derimod undskylder de for den krænkelse, som genoptrykningen måtte have medført.
Men denne argumentation preller dog af på DJ.
- Det er ikke en avis’ opgave at gyde olie på vandene i forhold i Danmarks omdømme i udlandet. Det har vi diplomatiet til. Jeg ved, at der arbejdes på højtryk i de rette kanaler for at genskabe gode relationer med den muslimske verden, siger Mogens Blicher Bjerregaard.
/ritzau/
Kommentarer
MBB du er en idiot.
Information: halloooooo, hvor er i? Holdningsløse eller slås i stadigvæk internt om hvilket ben i skal stå på.
Selvfølgelig er der konstant intern debat blandt journalister på Dagbladet Information om emnet. At der blandt en del journalister er stor opbakning til “kulturkampen”, kan direkte afledes af de artikler der skrives, de syndikerede artikler der bringes og de mange kronikører fra kredsen om Giordano Bruno Selskabet, der gives voldsom megen spalteplads.
I øvrigt ville det være sundt, hvis DJ var optaget af, at deres medlemmer har mulighed og rammer til at bedrive seriøs og kritisk journalistik.
Der er mange eksempler på, at journalisters muligheder for at ytre noget væsentligt, undertrykkes. Er det for meget forlangt, at håbe på, at DJ gider tage denne relevante kamp op?
Men måske skal man blot glæde sig over, at DJ kan ophævet tabuet mod at kritisere chefredaktører og deres valg. Jamen, kritiser da endelig løs.
Hvis Mogens Blicher Bjerregaard virkelig mener noget med, at pressefriheden er vigtig for demokratiet, synes jeg da, at han skulle opfordre sine medlemmer til at gøre brug af den til vigtigere ting end at holde kunstigt liv i en menings- og perspektivløs konflikt med den muslimske verden. Der er nok at tage fat på - man kunne f.eks. begynde med et 360 graders eftersyn af regeringens magtmisbrug!
Uforståeligt at den danske presse overhovedet gider debattere det, der er absolut intet at komme efter. Der er ingen mellemvej i ytringsfrihed. Giv journalisterne et kunstnernavn og kom videre. ;)
De journalister burde da gribe i egen barm!
Så slasket og sjusket en gang journalistik hva angår DF, er sgu da virkelig slem, de har fået lov til alt og aviserne i almindelighed har bare fulgt op på deres udgydelser.
Bare det sidste med trusler mod Pia K. ……hvem er blevet truet i 9-10 år det er sgu da muslimerne, og det for at skaffe de sidste svinehunde et ben at gnave på.
Heinrich R.,
Din infamering af er langt lang under lavmålet i dit første indlæg.
Svend,
jeg konstaterer blot, at der tydeligvis blandt Dagbladet Informations journalister, er personer, der er tilhængere af “kulturkampen”.
Har jeg antydet, at de er slyngler eller det der er værre? At de skulle skamme sig? At de skulle afskediges straks?
Næh, blot at de er der.
Og implicit følger af den konstatering, at det næppe skal forventes, at Dagbladet Information kommer med en entydig erklæring, hvor tommelfingeren vender enten op eller ned ifht. Politikens “forlig”.
Den infamering du har fået øje på, kan jeg ikke se.
Jeg har sagt min holdning til dette her i andre tråde; derfor blot dette:
1) Præcedens skaber dette. Andre der føler sig krænkede kan nu kræve undskyldninger, ligegyldigt om det er religioner eller politikere.
2) Religioner og religiøse mennesker skal aldrig mere bestemme, hvad der må komme i avisen.
3) Her i Vesten er der demokrati, ytringsfrihed mm.
4) Ingen repræsentant fra et diktatur skal belære os her i Vesten om, hvad vi må skrive, tegne, male mm.
5) Ingen repræsentant fra en religion skal ej heller gøre det.
Karsten Aaen,
Jeg tilslutter mig Aaen manifestet.
Hva så mæ Kristeligt Dagblad ?
@ Karsten Aaen
Nu er det at sige undskyld jo på ingen måde det samme som at foretage et knæfald. Det politikken har foretaget sig er for mig at se det eneste rigtige. Nemlig at sige “Vi var ikke ude efter at krænke alle muslimer”. Derved opstår der en mulighed for at få “moderate muslimer” i tale, hvilket fremmer fred og sameksistens.
Har politikken givet indsigelse, hvor de lover at rette sig efter religiøse følelser, nej. Du sætter en stråmand op, som du derefter hamre dine punkter fast på.
Mægling og konfliktløsning er langt vigtigere for demokratiet end det slidte og udvandede begreb, som DF har hevet af stalden.
Ytringsfrihed betyder at man man kan kritisere staten/ regenten uden at frygte represalier. Men at holde en god tone gør langt mere for at modparten lytter til en, end at holde fast på sin ret til at fornærme dem.
Journalister er jo ikke ligefrem den faggruppe der nyde er den største respekt og tillid i befolkningen og ovenstående udmelding fra dansk Journalistforbund er i hvert fald ikke noget der gør tingene bedre.
Dansk Journalistforbund giver indtryk af at journalisterne er en sammenspist gruppe hvis primære interesse er marchere i takt og at have et gnidningsfrit forhold til magthaverne.
Per Thomsen:
“Dansk Journalistforbund giver indtryk af at journalisterne er en sammenspist gruppe hvis primære interesse er marchere i takt og at have et gnidningsfrit forhold til magthaverne.”
Sublim kommentar, Per. Tak for den. Det kan næppe udtrykkes meget bedre.
Per und Heinrich…
…så da flere pakistanske journalistforbund frabad sig at den kvindelige journalist fra Jyllandsposten opholdt sig i Pakistan - og dansk journalistforbund tog kraftigt afstand fra dette - var de altså ligeledes : ” en sammenspist gruppe hvis primære interesse er marchere i takt og at have et gnidningsfrit forhold til magthaverne.” ??
Hold da helt op hvor er jeg uenig med jer….
Nils Brakchi :
.”Hold da helt op hvor er jeg uenig med jer….”
Pjat med dig Nils Brakchi. Vi er da rørende enige om at det danske og det pakistanske journalistforbund opfører sig på præcis samme måde.
Per …Enigheden er vist til at overse i dén sag:
Per Thomsen # 7. februar 2010 kl. 11:31 :
“Jyllands-Postens udsendte medarbejder må flygte ud af Pakistan med halen mellem benene!
De pakistanske kollegaer vil simpelthen ikke finde sig i de danske xenofober.
Den provinsielle og selvgode danske værdikamp er tydeligvis ikke noget der tegner til at blive den helt store eksportsucces.
Forstå det hvem der kan… ”
Glemte at nævne at jeg naturligvis betragter disse pakistanske forbunds forhold til kollegers bevægelsesfrihed med stor foragt.
Dansk journalistforbund , synes jeg ,reagerer ud fra sunde europæiske værdier som fx. pressefrihed - ganske enkelt
@Nils Brakchi
Du skal have tusind tak for at genoptrykke min kommentar fra 7. februar. Min naturlige beskedenhed forbyder mig selv at gøre den slags ting.
Men hvad er egentlig din pointe?
@Nils Brakchi
Både det pakistanske og det danske journalistforbund forlanger at medlemmerne skal marchere i takt og have de samme holdninger. Hvor er forskellen?
I Danmark skal man stå skulder ved skulder når det gælder muslim-bashing og i Pakistan er det samme tilfældet, bare med modsat fortegn.
It is the same same, som man siger på Tenglish
” De pakistanske kollegaer vil simpelthen ikke finde sig i de danske xenofober. ” - er en sympatierklæring i mine øjne Per . Men OK - alle journalistforbund er bare dumme altså . Godt så
Nils Brakchi:
” De pakistanske kollegaer vil simpelthen ikke finde sig i de danske xenofober. ” - er en sympatierklæring i mine øjne Per .”
Det er såmænd blot en saglig konstatering af fakta. Det er kun danskerne der kan se det geniale i de danske magthaveres krig mod den muslimske verden.
Resten af verden ser til med lige dele forundring og afsky.