København
Dansk chefredaktør var spion for Israel
Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik var frem til 1970 agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Herbert Pundik, som i mange år var chefredaktør for Politiken, var spion for Israel. Det skriver Information.
Pundik fortæller i et interview, at han frem til 1970 var agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad. I 1950’erne og 1960’erne brugte han sine reportagerejser for blandt andet Information, Politiken og Danmarks Radio til at indsamle informationer og skrive efterretningsrapporter til Mossad.
- Jeg rejste rundt i Afrika under dække af at være journalist og afleverede mine rapporter til den israelske ambassade, siger Herbert Pundik.
- Det var efterretningsarbejde, ja, men hvor går grænsen mellem spionage og journalistik?
Herbert Pundiks fortid som efterretningsagent vækker bestyrtelse hos flere af de medier, som han har arbejdet for.
På Information mener chefredaktør Palle Weis, at Pundiks agentarbejde er “helt uacceptabelt”
- At arbejde for en efterretningstjeneste er helt uforeneligt med journalistik, siger Palle Weis.
Politikens nuværende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, har modsat sin kollega på Information forståelse for sin forgængers dobbeltrolle.
- Jeg kan godt forstå, at Pundik som israelsk borger har haft lyst til at gøre den unge og skrøbelige israelske stat nogle tjenester, siger Seidenfaden.
Ifølge Pundik satte han som betingelse, at de rapporter, han udarbejdede for Mossad, også blev afleveret til Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.
- Alle mine rapporter blev delt med danskerne, så på en måde var jeg dobbeltagent, siger han.
Samarbejdet med Israel ophørte ifølge Pundik, da han i 1970 blev chefredaktør for Politiken.
/ritzau/
Kommentarer
Nu har vi sådan set altid officielt holdt med Israel (USA), så dobbeltagent er måske en lidt fantasifuld betegnelse? Det var jo i høj grad i vores interesse at være på den rigtige udenrigspolitiske banehalvdel efter krigen (under krigen gik det som bekendt lidt trægt i starten) og i den henseende var Herbert Pundik den rette mand på rette sted. Der er næsten tale om en ikke-historie.
Jeg er ikke forarget over Pundik - han gjorde noget, som han mente var rigtigt og moralsk/etisk forsvarligt.
Journalistik og journalister er ikke noget ophøjet, som har en særlig moralsk / etisk forpligtelse i forhold til hvad andre mennesker har.
Alle er i forhold til moral og etik lige stærkt forpligtede - det er derfor lidt pudsigt, når journalister og journaliststanden pumper sig selv op og gør sig “finere” end andre.
Flot timing, Palle Weis. Når man er skidesur på Politiken, er der jo ingen grund til ikke at give den hele armen.
Kommer der også snart noget om Tøger og Bilderberg? Kom nu, Weis, ikke holde sig tilbage. Demokrati, ytringsfrihed og civilisation forsvinder jo, hvis du ikke giver den fuld skrue.
Heinrich R
Har du - trods din egne surhed på Palle Weiss - overvejet det kunne forholde sig lettere modsat :
Det forekommer mig således påfaldende, at Seidenfadens i september 2009 i sti brev til advokat Yamani afviste at undskylde for noget som helst,
hvorefter hans kovending til nu at give undskyldning til primært den arabiske verden falder dagen før Seidenfadens forgænger, Herbert Pundiks udtrykkelige indrømmelse i netop Information af, at Pundik både var Mossad-agent, samt i hele sit virke som journalist og chefredaktør på Politiken var hyret som påvirkningsagent for Israel.
Jeg kender intet til Thøger Seidenfadens personlige trosretning, men så vidt jeg ved, er efternavnet af jødisk oprindelse, og jeg ret sikker på, at Pundik som gammel israelsk agent ikke ville foretage sig noget som helst, uden på forhånd grundigt at have har orienteret ledelsen på Politiken om, at den efterretningsmæssige trusselsvurdring for avisen og dens medarbejdere muligvis var i fare for at blive forringet væsentligt.
Dertil kommer, at Thøger konsekvent har vist, at han ikke foretager sig noget som helst, uden det tjener egne eller avisens interesser, udelukkende udfra kalkuler om bundlinietallene , - herunder hensynet til den fremmede stat, parti eller interesseorgani-sation, som han højst sandsynligt selv er påvirkningsagent for.
Som redaktør af den gamle radikale partiavis, er det vel næppe utænkeligt, at Seidenfaden tillige øjner en mulighed for udenrigsministerposten, og nu har besluttet at forforøge bestræbelserne på at drive sin egen private (udenrigs-) politk, - særligt i det enorme vacuum, der er skabt, fra det øjeblik Lene E’ overtog denne ministerpost.
Det kan derfor undre mig, at du - af alle- mener at Palle Weiss og samtlige andre chefredaktører (+ de fleste norske) ikke har “noget at komme efter”.
Peter,
jeg er ikke sur, men højst lidt forundret over, at der åbenbart skal skydes med skarpt overfor Politiken. Timingen kan være en tilfældighed, men det modsatte er jo en mulighed…
Det er jo blevet Standard Operational Procedure, at medierne skal indlede med målrettet hetz, mod de der ønskes kvalt til tavshed. Det ville jo være bekymrende, hvis Dagbladet Information benyttede en sådan taktik.
At journalister nogle gange kan samarbejde med, at hjælpe offentlige myndigheder, f.eks. efterretningstjenester, ser jeg ikke nødvendigvis noget odiøst eller underligt i.
Det var i øvrigt oprigtigt ment, at jeg meget gerne så en perlerække af artikler om Bilderberg, og gerne Seidenfadens tætte forbindelser dertil.
Når nu ytringsfrihed påstås at ligge avisen så meget på sinde, er det vel ikke for meget at ønske, at den blev brugt til noget væsentligt?