Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Madrid

Spansk oprørsleder anholdt i Frankrig

Publiceret: 10:35, 28. februar 2010
Politiet i Frankrig har anholdt Ibon Gogeascoechea, som er leder af den baskiske separatistbevægelse ETA. Manden har været på flugt siden 1997.

Den øverste leder af den baskiske separatistbevægelse ETA er anholdt i det nordlige Frankrig sammen med to andre ledende oprørere. Det oplyser det spanske indenrigsministerium.

Ibon Gogeascoechea, der er udpeget som ETA’s militære leder, har været på flugt siden 1997 og mistænkes blandt andet for en terrorplan mod Guggenheim museet i Bilbao.

Han blev anholdt i forbindelse med en fælles spansk-fransk razzia i Normandiet, oplyser ministeriet.

ETA har i årtier ført en blodig kamp for baskisk selvstændighed i det sydvestlige Frankrig og nordlige Spanien, men bevægelsen er blevet alvorligt svækket af flere anholdelser de seneste år.

ETA menes stå bag 800 drab i løbet af bevægelsens 41-årige væbnede kamp for uafhængighed.

Både EU og USA har stemplet bevægelsen som en terrororganisation.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her