Rusland vil overveje at anvende “smarte sanktioner” over for Iran, hvis de diplomatiske anstrengelser ikke får regimet i Teheran til af give efter i atomstriden.
Det siger Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev.
- Disse sanktioner bør være smarte, siger Medved ved starten af et to dage langt besøg i Frankrig.
Han håber ikke, det bliver nødvendigt. Men hvis sanktioner bliver en realitet, så må det ikke gå ud over den menige iraner.
Iran har intensiveret arbejdet med at berige uran, og USA og Europa mener, at formålet er at udvikle en atombombe. Iran hævder, at dets atomprogram kun skal bruges til civile formål.
Frankrig har presset hårdt på for at få vedtaget nye sanktioner mod Iran i FN’s Sikkerhedsråd. Rusland har gennem en årrække samarbejdet med Iran, blandt andet med at udvikle det iranske atomprogram, og regeringen i Moskva har tøvet med at støtte sanktioner.
/ritzau/AFP
Kommentarer
hvis sanktioner bliver en realitet, så må det ikke gå ud over den menige iraner.
Sporene fra Irak-sanktionerne skræmmer…
Madeleine Albright udtalte som FN-ambassadør, at sanktionerne mod Irak havde været prisen værd. 500.000 døde irakiske børn var en acceptabel omkostning.
Lad det ikke gentage sig.
Rusland har længe været lige lovligt smarte, ved at sanktionere eksport af russisk atom-teknologi m.v., til Iran.
Nu skal russerne åbenbart til at være smarte på anden vis.
Apropos Albrights udtalelse om at de 500.000 døde børn i Irak var prisen værd, så var det et svar til journalisten Leslie Stahl på 60 Minutes allerede i 1996.