København
Rød regering vil granske landbruget
Hvis statsministeren efter næste valg hedder Helle Thorning-Schmidt, vil regeringens planlagte ændring af landbrugsloven blive kastet på møddingen.
Regeringens planer om ændringer og lempelser af landbrugsloven kan blive en kort affære.
Folketinget behandler i dag regeringens forslag, der blandt andet vil ophæve den hidtidige bopælspligt for landmanden og hæve loftet på 500 dyreenheder per ejendom.
Men selv om regeringen får dens ønsker igennem, vil ændringerne med stor sandsynlighed kun holde, til flertallet skifter i Folketinget.
Sådan lyder det enslydende signal nu fra samtlige oppositionspartier til venstre for midten, S, SF, R og Enhedslisten.
“At ophæve bopælspligten og invitere til fri kapitaltilførsel udefra vil betyde enorme ændringer for alle i landområderne. Konsekvenserne er uklare og ikke tilstrækkelig belyste, og derfor lover oppositionen ændringer i loven, hvis regeringsmagten skifter ved det kommende valg,” lyder det i en fælles pressemeddelelse fra partierne.
De er enige om at nedsætte en kommission, der skal undersøge landbrugets vilkår og løsningsmodeller, og efterfølgende ændre landbrugsloven på baggrund af undersøgelsesresultatet.
- Som det er nu, bliver loven desværre hastet igennem uden tilstrækkelige undersøgelser af dens følger. Den er uigennemtænkt og uklar, og derfor har vi fra første færd foreslået en kommissionsundersøgelse, der skal afdække lovens betydning for landbruget og for landområderne, siger Socialdemokraternes Bjarne Laustsen.
Han bakkes op af De Radikales fødevareordfører, Benthe Dahl:
- Den nye landbrugslov er uhyre omfattende, men dens konsekvenser er helt ubelyste, siger hun.
/ritzau/
Kommentarer
Når først udenlandske investorer har opkøbt store landområder, kan den røde fløj have særdeles vanskeligt ved at ændre det.
Det bedste de kan gøre lige her og nu er at stmme imod og argumentere imod, at forholdene bliver så drastisk ændrede for landbrug og landboere.
Hvis den tååbelige lov bliver gennemført må det udløse en massiv proteststorm, da den vil påvirke alle borgere i Danmark. Og de forgældede storlandbrugsfyrster er de eneste, der redder sig selv og formentlig flygter til deres andre storindustrielle virksomheder i de østlige lande, hvortil de de har bragt det overskud, som er gået det danske skatevæsen og det danske samfund lige lukt forbi.
Totalt assosialt
Loven skal udsættes, så den kan blive gennemarbejdet og dermed gennemskuelig.
Dansk Land(mis)brug har en gæld på 350 milliarder. De har simpelthen lånt for at kunne svine så voldsomt med natur og landskab, som de har gjort .
Regeringen allerede tømt kassen, med bankkpakker og skattelettelser.
Så nu vil de sælge størstedelen af Danmarks jord for højeste bud - så svineriet kan fortsætte.
SLEMT, SLEMT
og måske uopretteligt
Jordpriserne er i øjeblikket ukendte, fordi ingen tør handle jord uden en grad af overbevisning om, at jordpriserne vil begynde at stige igen.
Regeringens fjernelse af bopælspligten og begrænsningerne i størrelserne af dyrehold var tænkt som vejen frem i forsøget på at få almindelig industrikapital ind i landbruget. Men med opositionens udmelding, om at ville rulle lovgivningen tilbage en gang inden for de næste halvandet år, har oppositionen allerede effektivt forhindret regeringen i at opnå den tilsigtede effekt med lovændringerne, fordi ingen investor ved sine fulde fem vil kaste penge efter jord med så stor usikkerhed, som udmeldingerne har skabt.
Alene det er en kæmpe sejr for oppositionen, for livet på landet og alle os andre. Det, der sker der ude nu, er allerede slemt nok.
http://borsen.dk/blog/978/13324/36166/Steen_O._Ras…
http://borsen.dk/blog/978/13217/35875/Steen_O._Ras…
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-59.pdf
Det centrale er ikke antallet af dyreenheder eller landbrugenes størrelse.
Det , der gør en (positiv eller negativ forskel alt efter ståsted) er bopælpligtens skæbne , og hvordan man kan ændre landbrugsjord til byggegrunde i by- eller industriområder, hvorved priserne ( bare ved forventningen ) drøner op.
Hvis landbrugsjord ikke har udsigt til at blive til bygge grunde, så vil prisen være bestemt af hvor meget, man kan tjene på landbrugsproduktionen - og intet andet ( og så forbliver jordprisen relativt lav i forhold til byggejord!).
Iøvrigt, så står det os frit for at indføre en større jordskat på landbrugsjord - så falder prisen endnu mere.
Iøvrigt synes jeg den helt almindelige , typiske landmand p t har det hårdt.
Har lige fået at vide, at den grumme vissengrønne vækstplan er vedtaget.
@Robert
“Iøvrigt synes jeg den helt almindelige , typiske landmand p t har det hårdt.”
Hvem er “den helt almindelige , typiske landmand” i dag?
Her ude på landet er det gyllebaronerne, der præger (og ødelægger) landskabet.
Skulle hilse fra mig selv og småbønder, at vi lever og har det godt. Ingen kæmpebankgæld truer os og vores liv.