Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Tripoli

Kommentar om Gaddafi vækker vrede i Libyen

Publiceret: 18:18, 4. marts 2010
Libyen truer USA med en diplomatisk krise, der kan gå ud over amerikanske olieinteresser. Årsagen er en amerikansk bemærkning om Libyens leder, Muammar Gaddafi.

En løssluppen amerikansk kommentar om Muammar Gaddafi har vakt vrede i Libyen.

Det statsejede libyske oliefirma advarer nu amerikanske energiselskaber om, at en diplomatisk strid kan påvirke indtjeningsmulighederne negativt.

Årsagen til miseren var talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, P. J. Crowleys reaktion på Gaddafis jihad mod Schweiz.

Talsmanden mente, at Gaddafis optræden mindede ham en lignende episode sidste år, hvor Libyens leder havde talt med “en masse ord og med en masse papirer flyvende rundt om ørene, uden at det nødvendigvis gav så meget mening”.

Crowley har ikke undskyldt udtalelsen, der af Libyen stemples som uansvarlig. Han har dog sagt, at den ikke var ment som et personligt angreb.

En diplomatisk krise med Libyen kan vise sig at gøre ondt på USA. Libyen ligger inde med Afrikas største oliereserver.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her