Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

London

Nye generationer skal kende Harry Potter

Publiceret: 20:04, 4. marts 2010
Bøgerne om Harry Potter er de bøger, som briterne helst vil give videre til kommende generationer. I det hele taget er bøger stadig populære i Storbritannien.

Forfatteren JK Rowlings bøger om troldmandslærlingen Harry Potter har slået Dan Browns Da Vinci-mysterium i en meningsmåling, hvor briterne er blevet spurgt, hvilke bøger de helst vil give videre til de kommende generationer.

Hver femte af de adspurgte svarede Harry Potter, mens Da Vinci så blev nummer to, fremgår det af meningsmålingen, der er foretaget for den internationale bogdag, World Book Day.

World Book Day er organiseret af FN-organisationen Unesco og er en dag, hvor bogen fejres. I Storbritannien og Irland blev den fejret torsdag.

Målingen viser også, at bøger trods internet og computere stadig spiller en stor rolle for mange mennesker. Tre af fire voksne siger, at de inden for det seneste år har givet en bog som gave.

I øvrigt svarede 29 procent, at en bog, de vil forære som gave, er bogen “Historien om Englands triumf ved Verdensmesterskabet i 1966”, skrevet af landsholdstræner Fabio Capello.

Gavevalget er muligvis inspireret af, at der til sommer er VM i fodbold i Sydafrika.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her