Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Muhammed-advokat løj for Politiken

Publiceret: 01:44, 6. marts 2010
Det var ikke tusindvis af profeten Muhammeds efterfølgere, der ville føre en retssag mod danske dagblade, men i stedet advokaten som repræsenterede dem.

Den saudiarabiske advokat Faisal Yamani løj i sit brev til 16 danske chefredaktørerne i august 2009, hvor han krævede en undskyldning for Muhammed-tegningerne, og som netop er endt med et forlig med Politiken. Det skriver B.T. lørdag.

I brevet skrev advokaten, at han er blevet engageret af tusinde af efterkommere af Profeten, der føler sig krænkede over avisernes genudgivelse af tegningen. De har derfor bedt advokaten henvende sig til redaktørerne for at få dem til at give en undskyldning.

I virkeligheden er det advokaten Faisal Yamani og hans stenrige far Zaki Yamani, der selv tog initiativ til at føre sagen. I april 2008 skrev de to på et arabisk chatforum, at de for Zaki Yamanis egen lomme vil lægge sag an, så avisredaktørerne bliver straffet.

Ligeledes står der, at retssagen skal binde den danske regering til at give en officiel undskyldning for tegningerne. I annonceringen står der også, at interesserede muslimer, der kan bevise, at de er efterkommere af Muhammed, skal sende en fuldmagt om, at de støtter retssagen.

De Konservatives integrationsordfører Naser Khader mener, at Yamani er en fupmager.

- I virkeligheden er det her familiens eget initiativ for at profilere dem selv. Jeg synes faktisk, at Tøger Seidenfaden skal give danskerne en officiel undskyldning for sin naivitet, siger han og bakkes op af Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt.

- Det her viser endnu en gang, hvor tåbeligt det var at give den undskyldning, siger hun.

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard har nu mistet tilliden til Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden.

- Nu er gulvtæppet hevet helt væk under Seidenfadens undskyldning. Han er offer for fup og svindel og kommer så i sin iver på at få opmærksomhed til at rode rundt i noget, som er meget, meget følsomt, siger hun.

Tøger Seidenfaden synes, at de nye oplysninger er ligegyldige.

- Jeg mener, at det er fuldstændig irrelevant, hvis det er advokaten selv, der har taget initiativ til brevet. Jeg undskylder overfor alle muslimer, der vil acceptere undskyldningen, siger chefredaktøren.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Glimrende Seidenfarden, du er sku’ noget for dig selv, men ustyrligt morsomt er dette af din fejlslagne undskyldning. Du har bare ike fattet tegningerne handler om kritik af islamisme, intet andet, og hvis religiøse føler sig krænket, er det deres eget problem.

De kan bare lade være med at være så nærtagne, ved at føle krænkelse over noget der ikke er henvendt til dem, ligesom de ikke skal blande sig i hvad ateister mener om deres religioners forbud.

Du har tabt på karusellen, hvad du tidligere vandt på gyngerne, og mere til.

Hvis dettte virkelig er sandheden ( og den fulde sandhed), så er det hele Politikens ledelsesgruppe, der har fået dybe skrammer “i lakken”.

Journalister formodes at være gode til at researche og være kritiske og analyserende - det ligger det vist lidt tungt med på Politiken p t ?

Tøger Seidenfaden er meget engageret i udlændigedebatten og det kan være årsagen til, at hans kritiske sans svækkes.

Robert skriver:

Journalister formodes at være gode til at researche og være kritiske og analyserende

Nah, mon ikke de fleste har en sund mistillid til, hvad de læser i avisen?

Det er uhyre almindeligt, at journalister ikke aner en skid om det emne, de behandler, og derfor skriver noget sludder.

Et friskt eksempel: Bent Larsen, stormesteren, fyldte 75 forleden dag, hvorfor en eller anden journalist, der intet kendte til skak, skrev en fødselsdagsartikel. Blandt andet udbredte han sig om, hvordan Larsen i 1956 ved olympiaden i Moskva tævede russerne. Sandheden er, at han kun spillede mod én eneste russer, og det parti blev remis. Det var så godt nok mod selveste verdensmesteren, Botvinnik, og Larsen havde godt fat, men remis blev altså udfaldet.

Når Ritzaus Bureau i overskriften betegner den saudiarabiske advokat Faisal Yamani som “Muhammed-advokat” viser det med alle ønskelig tydelig at man i denne sag ikke har interssse i at forsøge at levere en objektvi og saglig nyhedsformidling, men at ambitionen derimod er begrænset til at levere hysterisk højreradikal hetz.

Hans Hansen, vil du fortælle mig, hvordan den pågældende tegning uden alenlange forklaringer skulle fremlægge sit ‘budskab’?
Iøvrigt er det en stor misforståelse at ville tegne Muhammed, når nu de, der har ophavsretten til ham, om man så må sige, ikke synes, at man må.
Religionskritik udenfor egen kulturkreds fører ingen vegne.
‘Jeg er atheist’ - ‘Nå, jødisk, kristen, muslimsk eller hindu-atheist?’

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Nu bliver forargelsen da helt debil…

Har det ikke hele tiden været ganske oplagt, at den saudiske skidesprællers fremfærd, handlede om selvpromovering? At der arbejdes for, at denne nasseprins og resten af dynastiet, kan opnå stjene- og heltestatus og berømmelse, ved at kunne føre sig frem.

Per Thomsen,

En stor gruppe af journalisterne på Politiken, tager i dag i Politiken klar afstand fra ledelsens (Tøger Seidenfadens) dispositioner.

Er også de udtryk for ” hysterisk højreradikal hetz”?

Vi kan sikkert alle blive enige om, at der er tale om ekstrem højreradikalisme af sorteste sort, xenofobi, racisme, fremmedhad og islamofobi, når Yamani beskyldes for at være svindler - på det latterligt tynde grundlag, at han angiveligt skulle være være fyldt med løgn.

Heldigvis er Seidenfaden, hvis ydre lighed med Buddha er påfaldende, hævet over den slags jordiske trivialiteter.

Jo, Heinrich, vi var et par stykker, der lugtede lunten forholdsvis tidligt - men Tøgerbassens lugtesans er åbenbart ikke så veludviklet. Måske distraheres den af andre dufte?

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Er det mest forargelige ved denne sag ikke nærmere JS lyst til at ville vise herboende muslimer , at de skulle kunne tåle hån og spot.
Hvorfor falder alle over Politikken , når de ikke faldt ovre JPs tåbelige børnehave leg.

Svend W. Jensen_

.”En stor gruppe af journalisterne på Politiken, tager i dag i Politiken klar afstand fra ledelsens (Tøger Seidenfadens) dispositioner.”

Der er helt sikkert også mange journalister på Dagbladet Information der tager skarpt afstand fra chefredaktørens stupide angreb på Tøger Seidenfaden.

Indtil videre er det imidlertid kun Georg Metz der har haft mod og mandshjerte til at give udtryk for denne kritik.

Per Thomsen,

Det var ikke spørgsmålet.

Spørgsmålet var om det også var udtryk for ” hysterisk højreradikal hetz”?

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Heinrich R. Jørgensen
Desværre er selvpromovering ikke kun et Mellemøstligt problem, den trives i særdeleshed i bedste stil her hjemme og overalt i verden. Et nyt eksempel her hjemme er Søren Gades egne filmoptagelser af hans 48 sidste timer som forsvarsminister.

Ligeledes står der, at retssagen skal binde den danske regering til at give en officiel undskyldning for tegningerne. I annonceringen står der også, at interesserede muslimer, der kan bevise, at de er efterkommere af Muhammed, skal sende en fuldmagt om, at de støtter retssagen.” (citat)

Se, det her er jo interessant. Den danske regering kan jo aldrig undskylde for noget, en privat avis (JP) har gjort.

Og Sheik Yamani og Yamani-familien er interesserede i at skabe en saudisk-arabisk adel.
Og det kan de bruge en evt. retssag til…

Og så var Sommer-OL altså i Melbourne i 1956, ikke i Moskva (det var i 1980, det var i Moskva). Og var det ikke mod Kasparov? at Bent Larsen spillede?

Ritzaus Bureau:

.”Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard har nu mistet tilliden til Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden.”

Det er nok ikke noget der bekymrer Tøger Seidendaden specialt meget. Mon ikke han snarere vil opfatte det som en udmærkelse?

I øvrigt bør man være opmærksom på at det er BT der fører an i kampagnen mod Tøger Seidenfaden.

BT er som bekendt ofte de første der er ude med en gedigen spinhistorie, når det småborgerlige Danmark føler sig presset.

Under sagen med jægersoldatens bog var det BT der lækkede “maskinoversættelsen”

Da sympatien for de udvisningstruede irakiske flygtninge var på sit højeste, var det BT der bragte en løgnehistorie om at præsten i Brorsons Kirke skulle lave illegalt arbjede. Osv., osv.

Mon ikke det meste af det BT skriver i denne sag også efterfølgende vil vise sig at være løgn?

På Politiken har et lille mindretal (38 uf af 200) taget afstand, men jeg skal da lige love for at de får læst og påskrevet af deres chefredaktør.

Tøger Seidenfaden:

»I skriver til sidst: »Medier i et frit, demokratisk samfund skal til stadighed turde udfordre holdninger på tværs af alle politiske og religiøse skel«.

Jeg kunne ikke være mere enig. Det er netop, hvad Politiken har gjort ved at turde indgå denne stærkt omdiskuterede aftale. Dermed lever bladet op til sin nu mere end 125-årige tradition for på én gang at drive nyhedsjournalistik og samtidig om nødvendigt udfordre magthavere og dominerende meninger i det danske samfund.«

Tag den!

Det må lige tilføjes, i relation til min henvisning, til Politiken, at disse medarbejdere i skrivende stund ikke vidste, at Yamani var en bedrager, og Seidenfaden var blevet taget ved næsen.

Ellers havde de nok givet deres protest en kraftigere drejning.

I lang tid har vi kunnet læse om hvor ensrettet og konform den danske presse er. Når man ser hvad det er Tøger Seidenfaden er oppe imod, forstår man også hvorfor.

Tøger Seidenfaden er noget så sjældent som en chefredaktør der har modet til at gå imod strømmen, men jeg skal sandelig også love for at han får lov til at betale en høj pris.

Tøger Seidenfaden bliver i øjeblikket udsat for en hetz der er så intens, hysterisk og massiv, at man skulle tro det var løgn.

Herfra skal lyde et ønske til Tøger om at han kan blive ved med at finde styrken til at modstå det enorme pres man lægger på dissidenter i dagens Danmark.

Tøger Seidenfaden og Politiken er i øjeblikket et lille lys i det kolossale mørke der i øjeblikket kendetegner de danske massemedier. Hvor er det godt for danskerne at der i det mindste findes én stor avis der tør gå imod strømmen.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Dorte Sørensen:
“Desværre er selvpromovering ikke kun et Mellemøstligt problem, den trives i særdeleshed i bedste stil her hjemme og overalt i verden.”

Så afgjort. Antallet af personer, der har opnået stjernestatus pga. konflikten, er jo ganske betragteligt.

Det er vel egentligt frygten for at de skal miste deres claim-to-fame, at alle disse selvhøjtidelige medieludere bliver angste ved til, at Seidenfaden er ved at lukke festen?

Nogen ræson i at holde en frugtesløs, pseudovirkelig konflikt kørende, kan der jo næppe være. Andet end interesse i, at konflikten skal fortsætte, fordi en fortsat konflikt menes at tjene ens interesser.

Jeg kan forstå, at et antal dybt respekterede deltagere i debatten her finder det inderligt ligegyldigt, at Yamani er fyldt med løgn.

Og altså, at det er århundredets fredsakt, at Tøgerbassen på Danmarks vegne har indgået en pagt med denne løgner.

Hvorfor det er islamofobisk (etc. - I kender sikkert alle resten af betegnelserne) overhovedet at nævne, at denne Yamani er en tvivlsom type, som det lykkedes at bedrage Seidenfaden, også i den grad.

Har jeg misforstået noget?

Chamberlain: “Peace in our time!” (frit citeret efter hukommelsen)

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Hans Jørgen Lassen:
“Hvorfor det er islamofobisk (etc. - I kender sikkert alle resten af betegnelserne) overhovedet at nævne, at denne Yamani er en tvivlsom type”

Selvhøjtidelige skidesprællere, med diminutiv status og mundkusse, der indædt vil have andre til at tage dem og deres ærefuld ærinder alvorligt, burde få alle advarselslamper til at lyse omgående.

Det i sig selv er der intet islamofobisk i.

Naturligvis har du ikke forstået en meter Hans Jørgen, troede du det ;-)

Jeps Heinrich. Hvordan skulle det ellers være muligt at reformere moderate muslimers opfattelse af islam. Mange af dem holder jo kæft når en syg imam knævrer løs om islams virke som både politik, domstol og religion.

De skal da også opleve at disse imamer ikke respekteres, og de skal opleve at de kan tales skråt imod. Lad os nu bare høre imamernes selvforsvar, og lad os så se om de kan andet end at fare rundt i mellemøsten og ophidse folkemængderne.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Hov, er rettelse af tidligere:
diminutiv status -> diminutiv statur

Personligt syndes jeg bare det er småligt at man ikke kan sige undskyld når man utilsigtet har fornærmet nogen… det er jo ikke det samme som at men giver dem ret, eller siger, det man har gjort var forkert… det er jo bare en ernerkendelse af at man har fornærmet dem…

jeg undskylder på forhånd hvis jeg skulle have fornærmet nogen… det kan jeg nemlig godt uden at tabe ansigt!!!

Det er jo glimrende Jacob. naturlivis bør man undskylde for sine eventuelle fejl og fornærmelser. Problemet er alligevel ikke at undskylde for kritik af muslimer når tegningerne handler om kritik af militant islamisme.

Muhammed har trods alt en bombe i hatten ikke sandt?

Hvis man ikke er religiøse, så kan religiøse ikke forlange at man skal følge deres regl, der siger at de, den religiøse, ikke må afbillede deres profet.

Men hvordan kan man komme til den konklusion, at en person der ikke er religiøs skal følge de religiøses regler?

Det giver ingen mening, og kan udemærket opfattes som religiøses trang til at undertrykke ateisters rettigheder.

Dorte,

du må undskylde (!), men jeg er ikke helt klar over, hvad dit seneste indlæg har af relevans for sagen om den løgnagtige advokat Yamani?

Dorte

Nu er løgn jo ikke fremmed i dansk politik, OVK har fx benyttet denne ”kunst” i stor udstrækning .

Det er vi jo ikke uenige i, ligesom som udtalelser som: Vi rører ikke ved efterlønnen m.f.

Men Dorte, jeg kan heller ikke se relevans i forbindelse med artiklen.

” Tøger Seidenfaden synes, at de nye oplysninger er ligegyldige.

- Jeg mener, at det er fuldstændig irrelevant, hvis det er advokaten selv, der har taget initiativ til brevet. Jeg undskylder overfor alle muslimer, der vil acceptere undskyldningen, siger chefredaktøren. ”

Gud (?) være lovet for ts.!

@Hans Hansen

Jeg går på ingen måde indfor at man skal lade sig undertrykke af religion… I mit hoved har det her ikke noget som helst med religion at gøre… hvis man bare et øjeblik glemmer hvorfor muslimer er blevet fornærmet, glemmer at de er muslimer sågar, så står man tilbage med en flok mennesker der føler sig fornærmet. Det i sig selv burde være nok til, at man skulle overveje at undskylde.

Især som ateist burde man da være i stand til at se gennem trosforskelle og se mennesket bag?

Debatten er kommet til at handle om ytringsfrihed, hvor den burde have handlet om, om man skal sige undskyld, hvis man kommer til at fornærme nogen!