Reykjavik
Island forhandler videre efter massivt nej
Godt 93 procent af de stemmeberettigede islændinge siger ifølge de foreløbige optællinger nej til den omstridte Icesave-lov. Landets regering er ikke rystet.
Island siger rungende nej til den omstridte Icesave-lov, der handler om tilbagebetaling af omkring 30 milliarder danske kroner til Storbritannien og Holland. Det viser resultatet af den foreløbige optælling.
Med omkring halvdelen af stemmerne optalt har 93,1 procent sagt nej og 1,6 procent ja. 5,2 procent var blanke, mens 0,1 procent af de afgivne stemmer var ugyldige.
- Resultatet af afstemningen får ingen praktisk betydning for regeringen, der fortsætter arbejdet med at finde en løsning på Icesave-problemet og genopretningen af Islands økonomi, siger statsminister Jóhanna Sigurdardóttir.
Hun mente, at resultatet var helt som forventet og betegnede folkeafstemningen som meningsløs. Islændingene var blevet sat til at stemme om en aftale, der er overhalet af udviklingen.
- Folkeafstemningen løser ikke Icesave-problemerne. Forhandlingerne mellem Island, Storbritannien og Holland fortsætter efter weekenden, siger finansminister Steingrimur J. Sigfusson, der ligesom statsministeren afstod fra at stemme.
Icesave-striden er uløseligt forbundet med Islands muligheder for igen at komme økonomisk på fode. Den Internationale Valutafond, IMF, og de nordiske lande er tilbageholdende med at udbetale næste rate at et tocifret milliardlån til Island.
Et muligt islandsk medlemskab af EU hænger på, om landet får ryddet op efter den islandskejede netbank Icesaves kollaps i efteråret 2008, da Storbritannien og Holland udbetalte omkring 30 milliarder danske kroner i indskudsgarantier.
Landets præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, ønskede tidligere lørdag ikke at kommentere sin stemme, men der er næppe tvivl om, at han tilhører det store flertal, da det var ham, der 5. januar afviste loven og udløste folkeafstemningen.
Mellem 500 og 1000 mennesker deltog lørdag eftermiddag i en demonstration mod Icesave-loven foran Altinget, hvor de skramlede med køkkengrej og bragte minder om protesterne i efteråret 2008, der førte til den daværende regerings fald.
/ritzau/
Kommentarer
Nu har den islandske befolkning forkastet én regering, ved i 2008 at stemme den gamle ud og befolkningen har smidt den nuværende socialkammeratlige regerings vigtigste beslutning (om at tage skraldet for England og Hollands misforståede opfattelse af statens rolle i forhold til markedets tabende vindere) tilbage i hovedet på socialkammeraterne igen!
Og hvad står der så i ritzaus telegram:
- “Resultatet af afstemningen får ingen praktisk betydning for regeringen, der fortsætter arbejdet med at finde en løsning på Icesave-problemet og genopretningen af Islands økonomi, siger statsminister Jóhanna Sigurdardóttir.”
Med andre ord: Folkestyret på Island er for længst sat ud af kraft. Politikerne har besluttet, at de vil med i EU, koste hvad det vil, og de bliver derfor nødt til at overtage de misforståede demokraters opfattelse af markedet, som den har sat sig igennem i hele den vestlige verden.
Her hjemme er det også sådan:
De uhellige alliancer mellem de italesættende medier, public service medier og kommercielle medier, det politiske system, erhvervslivet og fagforeninger står sammen om troen på markedet, hvorfor de vender det hele på hovedet. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf
Markedets vindere er kendt i de misforståede demokraters kredse for at vinde på markedets betingelser, og når disse vindere så taber på markedets betingelser her som der i Island, ja så er de stadig vinderne i de misforståede demokraters øjne, hvorfor hele den italesatte realitet samstemmende beslutter sig at forgylde de vindende tabere med offentlige midler for at overbevise sig selv om deres egen fortælling om markedets vindere! Der kan i se, siger de misforståede demokrater, vinderne som tabte vand alligevel, for da de havde tabt på markedets betingelser, så vandt de alligevel fordi vi har ret i at de er vinderne, og derfor med ret kan give dem i hoved og røv uanset hvad der sker. Vi har og giver os selv ret i at markedet er løsningen på alle problemer, derfor har vi magt og ret til at lade staten redde markedet, i de situationer hvor det ikke er løsningen på alle problemer, for det er vores overbevisning at markedet er løsningen på alle problemer.
Således har nationalbankerne lånt og låner fortsat penge til bankerne for renter som er mindre end den årlige inflation. Det har man gjort i snart ti år. USA lader seddelpressen køre for fuld hammer og pumper tomme gældsbeviser ud i verdensøkonomien i et væk. De nominelle værdier, dvs. alle former for gældsbeviser lige fra de mest likvide (sedlerne og mønterne i hænderne) over alle former for kredit/gældsbeviser til de mere eller mindre omsættelige aktiver, har for længst mistet den mere forpligtende form for forbindelsen til det, der kan kaldes ”tilværelsens egentlige mulighedsbetingelser”.
Det økonomiske systems indikation for værdi har altid været en abstraktion, men med masser af konkrete og reelle konsekvenser, som kan tegnes op med andet end tal for pengebeløb og gældsposter.
Måske de store sovende folkemasser (ikke kun de islandske) snart får øjnene op for den herskende ordens patetiske holdning til værdi, dens overtro, dens illusion om et marked, der for længst har afsløret sig som problemet, et fantasme, som den professionelle infamt destruktive italesættende orden bruger i et væk som undskyldningen for at forgylde sig selv med!
Måske bliver islændingene først nu for alvor sure, når de opdager, at regeringen fortsætter som ingenting hen over hovedet på den islandske befolkning!
Det kunne være morsomt at se hele det politiske spektrum af misforståede demokrater smidt på porten en gang for alle der oppe på øen i det nordlige hav med den klare luft. Inspirerende, berigende og godt for luften her hjemme også, som stinker af løgn, lummerhed og fedtspild i alle afkroge af vort åh så demokratiske samfund, hvor debatten forsumper i ytringernes uendelige manifestationer omkring retten til at sparke muslimerne i skridtet uden anden grund end den at manifestere sin ytringsfrihed til at gøre det. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-77.pdf
Super godt indlæg, Steen Ole! Jeg ikke noget at tilføje, bortset fra at elitens ligegyldighed med demokratiet efterhånden er så åbenlyst at der virkelig er håb for at en bredere del af befolkningen indser situationens alvor.
…er håb for at en bredere del af befolkningen indser …
Man har jo lov at håbe, men jeg tvivler. Middelklassen har jo fået bildt sig selv ind at den har et skæbnefælleskab med overklassen.