Reykjavik
Islandsk nej til Icesave over 93 procent
Resultatet af den islandske folkeafstemning om den omstridte Icesave-lov endte med det forventede nej. Stemmeprocenten var kun 62,5 i hele landet.
Med omkring 90 procent af stemmerne optalt efter lørdagens folkeafstemning om Icesave-loven blev der ikke ændret ved det entydige nej på hele 93,2 procent.
Resultatet er ikke kommet bag på nogen. Men det overvældende nej er mere end et nej til Icesave-loven. Det er også en massiv manifestation fra islændingene.
- Det er et meget stærkt signal at sende til omverdenen og til politikerne, siger den islandske doktor i statskundskab, Stefania Óskarsdóttir.
Hun er overrasket over, at så mange trodsede det dårlige vejr for at begive sig til valgstederne for at give deres mening til kende. Ikke mindst i betragtning af den seneste tids udvikling, hvor en ny aftale lurer i horisonten.
Storbritannien og Holland forhandler med Island om tilbagebetaling af cirka 30 milliarder danske kroner, som de to lande betalte i indskydergaranti til 340.000 kunder i den islandskejede netbank, Icesave, da den sammen med 85 procent af den islandske banksektor kollapsede i oktober 2008.
Islands udenrigsminister Össur Skarphedinsson sagde lørdag aften, da valgstederne var lukket og nej’et var en realitet, at landets regering allerede har fået tilsagn fra briterne og hollænderne om, at de er parate til nye forhandlinger.
- Resultatet af folkeafstemningen stiller bestemt ikke Island i en svagere position, siger Össur Skarphedinsson.
Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir mener, at resultatet af afstemningen ikke har nogen politisk betydning. Hun har tidligere kaldt afstemningen meningsløs, og hun undlod ligesom finansminister Steingrímur J. Sigfússon at stemme.
Af 230.032 stemmeberettigede islændinge valgte 141.284 at deltage i folkeafstemningen.
Mens flere end ni ud af ti islændinge har stemt nej, så har bare 2513 sat kryds ved ja. Det svarer til 1,8 procent. 6648 har stemt blankt, mens 484 stemmesedler er erklæret ugyldige.
/ritzau/
Kommentarer
Med 93,6 % af de afgivne stemmer imod sig, fortsætter den socialdemokratiske statsminister som om intet var hændt!
Citat: ”Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir mener, at resultatet af afstemningen ikke har nogen politisk betydning.”
De islandske politikere har besluttet, at de vil med i EU, koste hvad det vil, og de bliver derfor nødt til at overtage den opfattelse af markedet, der hersker inden for unionen.
Sådan er det også her hjemme:
Den uhellige alliance mellem medier, politikere, erhvervsliv og fagforeninger står sammen om troen på markedet, hvor alt er vendt på hovedet.
Markedets vindere er pr. definition vinderne, og når disse vindere så taber på markedets betingelser, ja så er de stadig vinderne i de misforståede demokraters øjne, hvorfor alliancen kan forgylde de tabende med offentlige midler, dvs. give sig selv ret i at markedets vindere er vindere, uanset hvor meget de har tabt!
”Vi har retten til at tro, at markedet er løsningen på alle problemer”, siger de, ”derfor tager vi os demokratisk magten og retten til at lade staten redde markedet, i de situationer hvor markedet ikke er løsningen, for det er vores overbevisning, at markedet er løsningen på alle problemer”.
Således har nationalbankerne lånt og låner fortsat penge til bankerne for renter, som er mindre end inflationen. Og bankerne låner dem videre til husejere, virksomheder og bønder, der ikke kan betale tilbage. Sådan har det været i mange år, og man kan ikke ændre praksis, for hvis man holder op med at oversvømme markedet med billige penge, så kollapser priserne på de oppustede kapitalværdier, og hele det lånefinansierede overforbrug ophører.
Måske de sovende folkemasser snart får øjnene op for den gældende holdning til værdi, overtroen i den, illusion om et marked, der for længst har afsløret sig som problemet, et fantasme, hvormed en syg orden gør det muligt for sig selv at fortsætte på lånt tid!
Måske bliver islændingene nu for alvor sure, når de ser, at regeringen bare fortsætter som ingenting!
Det kunne være morsomt at se hele koret af misforståede demokrater blive smidt på porten der oppe på øen i det nordlige hav med den klare luft.
Det ville give inspiration til luftforandring her hjemme, hvor løgn, lummerhed og fedtspild hænger over debatten, der forsumper debatten med de uendelige kaskader af demonstrative hævdelser af retten til at sparke muslimerne i skridtet uden andre påskud end netop de misforståede demokraters ret til det i ytringsfrihedens navn. Demokraterne ved selvfølgelig godt, at islam ikke er problemet, men ingen i rækkerne af professionelle italesættere, lederskribenter, ideologiske fedtspillere, frelste halvkristne marxister, dansk-nationale og nationalistiske EU-tilhængere, grødhoveder, sprælleskidere, slatpissere, hundehoveder, og socialdemokrater (Egon Olsen you name it) ville da risikere livet på lånt tid i sus og dus ved at begynde at tale om problemerne, sig selv og det uholdbare i tilstanden.
Der sneg sig en stor fejl ind i teksten. Det er ikke 93,6 % af de afgivne stemmer, som går imod den socialkammeratlige statsminister. Det er kun 93,2 %.
Jeg har aldrig brudt mig om de der forsøg på at fordreje virkeligheden med talfusk og andre former for følelsesladede fordrejninger af virkeligheden.
Steen,
det er fordi den kontrakt som afstemmingen gik ud på ikke længere er aktuel. Tiden er løben fra den.
Den islandske regering har i mellemtiden udhandlet langt bedre betingelser som ikke svarer til de oprindelige påtvungne.
Thomas Holm
Det faktum at én kontrakt ikke længere er aktuel, betyder ikke at den socialdemokratiske regering fortsætter med at forhandle, som om de misforståede demokrater var forpligtet på at overtage byrden fra den hollandske og den brittiske regerings kompensationer til sine borgeres tab i forbindelse med disse borgeres frie, dvs. markedsbetingede investeringer i den omtalte islandske bank. Det betyder ikke at man på nogen måde har indrømmet at disse to landes økonomiske lykkeriddere fokuserede på de lovede gevindster og lukkede øjnene i for de mulige tab, som alle med kendskab til branchen råbte op om i tide og utide lang tid før de kunne have trukket sig ud igen!
Budskabet fra den islandske befolkning handler ikke om denne kontrakt, men om intentionen med denne og det man forhandler med Holland og Storbritannien om. Budskabet fra disse lande, fra EU, fra verdensbanken og IMF er kort og godt: Hvis i ikke bøjer jer for verdensordenen, dvs. tager de tabende vinderes tab på jer, æder deres tab, gør dem til jeres, uanset hvor uforsvarligt de har båret sig ad, ved at bruge de lovløse forhold på Island i forsøget på at opnå egen vinding, så bliver i lukket ude af det gode selskab, så er der ikke flere lån her fra. Det er selvfølgelig et budskab der er til at forstå. Det kan være svært at sætte sig ud over. Men det betyder ikke, at man ikke ved hvad man har stemt om. Det betyder heller ikke at jeg præcist ved hvad de har stemt om. Indholdet i den ene kontrakt, som er død med folkeafstemningen, er konkret, men ikke principielt anderledes i forhold til det den herskende orden vil have ind i den næste, med fandens vold og magt. (Undskyld at jeg ikke nåede at læse teksten igennem for fejl. Nu skal jeg nemlig putte en mindreårig)
Husk på, hvorfor den gamle aftale er uaktuel og at regeringen har forhandlet en ny (der dog ikke er færdig).
Det er fordi truslen om et nej i folkeafstemningen fik regeringerne på Island, i UK og i Holland til forhandlingsbordet igen.
Derfor var folkeafstemningen meget vigtig.
Og læg mærke til, at det var et flertal af alle de stemmeberettigede på Island der mødte op og stemte nej (93,2% af stemmene svarer til godt 57 % af alle stemmeberettigede), til trods for regeringens opfordring til boykot.
Thomas Holm (om igen)
Det faktum, at én kontrakt ikke længere er aktuel, det forhindrer ikke den socialdemokratiske regering i at fortsætte med at forhandle, som om de misforståede demokrater (Islands folkevalgte, regeringen) var forpligtet på at overtage byrden fra den hollandske og den britiske regerings kompensationer til sine borgeres tab i forbindelse med disse borgeres frie, dvs. markedsbetingede investeringer i de omtalte islandske banker. Det betyder ikke, at man på nogen måde har indrømmet, at disse to landes økonomiske lykkeriddere fokuserede ensidigt på de lovede gevinster og selvforskyldt lukkede øjnene i for de mulige tab, som alle med kendskab til branchen råbte op om i tide og utide, lang tid før de kunne have trukket sig ud igen! Dvs. de hollandske og britiske indskydere er selv skyld i deres tab, fuldstændigt lige som de aldrig kunne finde på at forlange af den islandske stat, at den skulle have nationaliseret de gevinster, som de så for sig, da de kastede deres penge efter Island. De agerede frit på markedet, på markedets vilkår, blev markedets tabere, og fik kompensation af deres egne regeringer.
Det er disse penge, som Holland og Storbritannien nu vil have tilbage af Island. Og det er det, som befolkningen har sagt nej til.
De bliver edder spændte, hvis deres socialkammeratlige regering så blot kaster de islandske skatteborgeres penge efter Holland og Storbritannien med en ny kontrakt.
Budskabet fra den islandske befolkning handler ikke om en kontrakt, men om intentionen i det, der lå i den første, dvs. det man fortsat forhandler med Holland og Storbritannien om.
Budskabet fra de to lande lande, fra EU, fra verdensbanken og IMF er kort og godt: Hvis i ikke bøjer jer for verdensordenen, dvs. tager de tabende vinderes tab på jer, æder deres tab, gør dem til jeres, uanset hvor uforsvarligt de markedets tabere har båret sig ad, ved at bruge de lovløse forhold på Island i forsøget på at opnå egen vinding, så bliver i lukket ude af det gode selskab, så er der ikke flere lån her fra.
Og det er selvfølgelig et budskab, der er til at forstå. Det kan være svært at sætte sig ud over. Men det betyder ikke, at man ikke ved, hvad man har stemt om. Det betyder heller ikke, at jeg ikke præcist ved, hvad de har stemt om. Indholdet i den ene kontrakt, som var død med folkeafstemningens udskrivelse, er konkret men ikke principielt anderledes i forhold til det, den herskende orden vil have ind i den næste med fandens vold og magt.