København
Danske kvinder er stadig husmødre
Kvinderne er stadig dem, der tager størstedelen af slæbet i langt de fleste hjem. Det er med til at fastholde ulige løn på arbejdsmarkedet, mener forbund.
De traditionelle kønsroller lever stadig i Danmark. Og kvinderne bruger stadig langt flest timer på børnepasning, opvask og rengøring i hjemmet, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Dansk Sygeplejeråd.
Det giver en negativ spiral, der smitter af på lønvilkårene på arbejdsmarkedet, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
- Der er ganske enkelt med til at fastholde uligelønnen på arbejdsmarkedet, siger hun.
Undersøgelsen kommer op til 100-års-dagen for kvindernes kampdag mandag. Den viser, at 60 procent af de danske kvinder laver mere i hjemmet end deres mandlige partner. I 30 procent af parforholdene laver kønnene lige meget, men i kun 10 procent af parforholdene laver mændene mest.
EU-tal viser, at danske mænd i gennemsnit får 17 procent mere i løn end kvinderne. Ikke overraskende mener Sygeplejerådets formand, at de traditionelle kvindefag bør få et løft i lønnen.
- Ligestilling er ikke noget, der bare kommer af sig selv, siger hun og mener, det er forståeligt, at den lavestlønnede partner bliver hjemme, når der skal passes børn.
Der er også bekymrede meldinger andre steder fra. Professor i nationaløkonomi Nina Smith mener, at det går tilbage for ligestillingen.
- Selvom danske kvinder efterhånden er bedre uddannet end mændene, så er det stadig mor, der tager størstedelen af barselsorloven. Og mange kommer ikke ordentligt tilbage, og så er karriereløbet ofte kørt, siger Nina Smith fra Århus Universitet.
Hun påpeger, at vores nabolande har overhalet os med fuld fart. Både Norge, Sverige og Island har indført øremærket barsel til mændene, og i de lande tager mændene mere barsel end i Danmark.
- Så det kan altså sagtens ændres. Det kræver bare, at der bliver gjort noget ved sagen, siger Nina Smith fra Århus Universitet.
/ritzau/
Kommentarer
Sikke et selvmål.
Lad os endeligt tvinge nogle kvinder ind i firmaernes bestyrelser, for de nu ikke er i stand til at få deres egne mænd til at arbejde, eller i det mindste finde nogle som vil det.
Skal vi ikke vende tilbage til den sag når de kan få orden på deres eget liv.
Det kan da ikke være så svært, vi har jo gentagende gange hørt fra regeringen, at alt hvad der skal til, er et burka/Niqab forbud, for at få de muslimske kvinder ud af undertrykkelse. Idet det ikke er normal påklædning for kvinderne i Danmark, må vi først tvinge dem i denne påklædning, når dette er er gennemtvunget, kan vi befrie alle kvinder og skaffe absolut ligestilling, ved at forbyde brugen af Burka og Niqab. Såre simpelt.
Men kvinderne er selv en del af problemet, da jeg kender det inde for det danske behandling system, og det endnu engang ikke os mand der onsker kvinderne stor foran kodgyderne.
Frem for foretage sig mere kreative udfoldelser, som fisketure kanoture, cykleture osv. So det vil rart igen med et kvinde opgor, imod denne konsevative opfattelse af kvinder.
Men ellers har vi ligelon po det danske arbejdsmarked, og mig bekendt er der ikke foreskel po den lon en kvindelig eller madlig lare for, samt er det sorgeligt se kvinder der kun kan se deres menneskelig vardi igennem hvor meget man tjener.
Samt ville det ogso vare rart at se flere kvinder vare aktive i sportsklubber og foreninger, og der det endnu engang mandene der laver langt det meste arbejde, og det ville rart hore kvinderne vare lidt taknemlige for nogle frivillige tager sig af deres born i deres fritid.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Men det vard at bemarke Grete Sorensen og Dansk Sygeplejerod er imod vi bruger Philippinske sygeplejesker inde for det danske sundhedssystem, men de kan godt arbejde og gor rent i danske familiers hjem, det er dog en moral og solidaritet der vil noget.