Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

D-vitaminer gavner immunforsvaret

Publiceret: 16:16, 8. marts 2010
D-vitaminet er endnu vigtigere for kroppen, end man tidligere har vidst. Vitaminet er afgørende, når immunforsvaret skal aktiveres.

D-vitaminer er gode for helbredet og beskytter mod kræft og knogleskørhed. Nu viser ny forskning, at D-vitaminet også er helt afgørende, når kroppen skal aktivere immunforsvaret.

Det er en forskningsgruppe under ledelse af professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet, der står bag den banebrydende opdagelse.

Forskerne har længe vidst, at D-vitaminet spiller en stor rolle i bekæmpelse af bakterier.

- Men det er helt nyt, at vitamin-D er afgørende, når de såkaldte T-celler skal aktiveres for at bekæmpe farlige infektioner i kroppen, siger Carsten Geisler.

Forskningen er vigtig, når der skal findes nye vacciner mod infektionssygdomme og globale epidemier som f.eks. influenzaepidemien H1N1 i 2009.

På det praktiske plan betyder opdagelsen, at lærebøger i immunologi nu skrives om.

D-vitamin findes i store mængder i æg, fede fisk som sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk og i fede mælkeprodukter (ost, smør, mælk) og olier.

D-vitaminet dannes også i kroppen af påvirkning fra sollys. Derfor mangler mange, især ældre mennesker, D-vitamin om vinteren på de nordlige breddegrader.

Et flertal i Folketinget er positive over for at berige mælk, brød og olie med ekstra D-vitamin, hvis eksperter fra Sundhedsstyrelsen anbefaler det.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Klara,

den side er propaganda fra sojamælkproducenterne og deres proponenter.

ALT “er slimdannende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende og fedende” i de forkerte sammenhæng, selv vand, luft og sollys…

For det første ville evolutionen ikke have udviklet mælk som første næring hvis den virkeligt var så ultimativ farlig som den der bliver tegnet.

For det andet har menneskerne her i Nord-Europa igennem evolutionen udviklet mutationer i fordøjelsesenzymerne så de kan indtage mælk senere i livet. Længe efter de mennesker der ikke har den mutation udvikler lactose-intolerance for at blive afvænnet fra deres modermælk så de ikke er madkonkurrenter til deres yngre søskende.

Laktose-intolerancen er jo så lige grunden til at nogle kulture så har udviklet yoghurt og andre acidophillus/lactobacillus-produkter. Samtidigt har disse kulturer så også en langt højere livsforventning, især blandt kvinder, se f.eks. Kazakstan og Kaukasus.

Hvornår kommer der et forslag om at undgå den største dræber af alle kemiske stoffer: dihydrogenmonoxid….?
En meget stor del af mælken, økologisk eller ej, består bl.a. heraf.

70% af jordens befolkning indtager ikke mælk i voksenlivet, og er fritaget for brystkræft, og prostatakræft.

Klara,

det er meget overdrevet. Prostatakræft er prevalent overalt på Jorden. At 70% af verdenens befolkning ikke får prostatakræft ligger mest deri at 50% af verdenens befolkning ikke har dette organ…

Har du foruden nogle links til peer-reviewed videnskab? Alle dine sider er uden peer-review og fyldt med cirkulære henvisninger hvor de sammefolk altid henviser til deres egne påstande.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Godt set, Erik Karlsen.

Og så var der den om manden, der læste en bog om alverdens sugdomme, fra A til Z, og opdagede at han led af dem alle. På nær en enkelt: hypokondri.