Flere kommuners økonomi er nu så elendig, at de er begyndt fyre folkeskolelærere. Det sker for at få budgettet til at holde i 2010.
Foreløbig har blandt andre Langeland, Lolland, Kolding, Silkeborg, Vejle og Varde meldt ud, at der skal fyres lærere, men hos Danmarks Lærerforening frygter man, at det kun er begyndelsen.
- Det siger noget om, hvor pressede kommunerne er, når de så få måneder inde i et nyt budgetår, foretager så dramatiske skridt. Vi har aldrig tidligere oplevet noget lignende, men jeg er desværre bange for, at det kan gå hen og blive landsdækkende, siger formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Hvor mange lærere, der skal fyres, er der endnu ikke noget samlet overblik over. Derfor har Lærerforeningen skrevet til samtlige kredsformænd for at få et overblik over situationen.
Men antallet af fyringer løber allerede op i flere hundrede. Alene i Vejle Kommune har 60 lærere netop modtaget en fyreseddel.
Anders Bondo kalder situationen grotesk.
- Fyringerne får meget kontante negative konsekvenser for undervisningen.
I adskillige kommuner kan man i forvejen ikke give eleverne det minimums timetal, de har krav på, og alligevel skærer man nu ned. I Silkeborg vil man søge om at få lov til at putte 35 børn i klasserne. Det er klart, at vil få dramatiske konsekvenser for undervisningen, siger Anders Bondo.
Han regner med, at besparelserne vil gå særligt hårdt ud over specialundervisningen.
/ritzau/
Kommentarer
Der fyres for gråspurvene. SOPEC har i en artikel tilkendegivet, at skal besparelserne fra finansloven slå i gennem på nationalregnskabet, skal de tredobles. Det skyldes, at afskedigelserne udløser færre skatteindtægter og samtidig dermed øgede offentlige udgifter.
Regeringen gør efter SOPECs erklærede opfattelse intet for at løse holdbarhedsproblemet, og forsøgene på ansvarlig økonomisk politik på kort sigt (kovergensproblemet, fx.) virker ikke.
De fyrede lærere må endelig ikke føle, de har ofret deres job for samfundets skyld. Samfundet havde været bedre tjent med det, hvis de fortsatte.
Jamen sagde Løkke ikke at vi skulle have verdens bedste uddannelser og Danmark skulle være nr. 1?
Hvordan hænger det mon sammen? Det er simpelthen et af de steder jeg ikke forstår at regeringen har så travlt med at spare! Det er squ dårligt købmandskab når man forsømmer at tænke på fremtiden, og de der skal bære Danmark videre.
Kan kun være enig… og det spiller heller ikke i tråd med at danmark skal være en vidensamfund… med mindre det selvfølgelig dækker over at vi skal være et samfund der skal købe os til viden…