Krisen mellem Israel og landets vigtige forbundsfælle, USA, om den jødiske stats udvidelser af bosættelser i Østjerusalem er løst, siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu.
- Netanyahu ringede til vicepræsident Joe Biden omkring kl. 11.30 (10.30 dansk tid) og blev enige om at lægge krisen bag sig, siger en embedsmand i premierministerens kontor.
Netanyahu har over for Joe Biden beklaget beslutningen om under hans besøg at offentliggøre planer om nye bosætterboliger i Østjerusalem.
Netanyahu siger, at set i lyset af den igangværende uenighed mellem Israel og USA om at bygge i Jerusalem havde der ikke været behov for at fremme planlægningen i denne uge.
Beskeden om bosættelsesplanerne, der blev offentliggjort tirsdag, afstedkom massive internationale fordømmelser og ophidsede palæstinensere. De aflyste straks de amerikanskledede planer om indirekte forhandlinger med Israel, indtil beslutningen om at opføre boligerne er aflyst.
Netanyahu antyder, at han er uvidende om meddelelsen fra indenrigsministeriet, og hans kontor siger, at han har indkaldt indenrigsminister Eli Yishai til en samtale for at udtrykke sin utilfredshed med tidspunktet for offentliggørelsen.
Han siger også til Biden ifølge redegørelsen, at den endelige godkendelsesproces efter al sandsynlighed vil tage mere end et år, og sandsynligvis vil det tage flere år, inden byggeriet kommer i gang.
Biden fordømte israelernes skridt, da han onsdag under et besøg på Vestbredden mødte den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas og andre højtstående ledere.
/ritzau/AFP
Kommentarer
Hvis Netanyahus udtalelser er korrekt citeret, viser det jo kun, at det er offentliggørelsen af planerne, han beklager, og ikke planerne i sig selv.
Denne episode viser USAs Jødiske Lobbys magt, de udnytter, at Obama er i klemme med sygeforsikringen - til at få et Storisrael, for dem vil USA altid komme i anden række.