Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Nuuk

Gennemførsel af grønlandsk skiløb smelter

Publiceret: 14:27, 13. marts 2010
Den globale opvarmning får den grønlandske is til at smelte så hurtig, at det påvirker gennemførslen af verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race.

Temperaturerne i Grønland stiger i takt med klimaforandringernes indtog. Og det irriterer arrangørerne af det grønlandske langrendsløb Arctic Circle Race.

- Undtagen sidste år har vi haft problemer med snemangel i de sidste år, og vi har bemærket, at det bliver ved med at være varmere i Arctic Circle Race-dagene, siger formand for Arctic Circle Race Jens-Klaus Lennart til avisen Sermitsiaq.

Grønland er især hårdt ramt af den globale opvarmning. Flere gange er klimaforandringerne løbet fra forskerne i bogstavelig forstand.

De fleste eksisterende modeller arbejder med havstigninger på fem til 10 centimeter frem til 2100. Det tal er dog ændret og er langt højere i dag. Der tales nu om stigninger op en til halvanden meter.

I december sidste år fremgik det således af rapporten “The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate”, at klimaforandringerne og den globale opvarmning får Grønlands indlandsis til at smelte hurtigere end før antaget.

Trods klimaforandringer og smeltet sne, vil arrangørerne skyde den 14. udgave af Arctic Circle Race i gang den 9. april, der foregår i byen Sisimiut.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her