Det skal være slut med, at kræft- og hjertepatienter oplever unødig ventetid, koks i informationen, komplikationer og i værste fald dør, fordi ingen har et samlet overblik over deres behandling.
Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, som netop har indgået en aftale om en ny garanti til kræftpatienter, skriver berlingske.dk
Aftalen garanterer alle kræftpatienter samt hjertepatienter med livstruende sygdomme ret til en såkaldt forløbskoordinator, der skal sikre, at der er styr på patientens behandling gennem de langstrakte sygdomsforløb, der ofte går på tværs af både afdelinger og sygehuse.
- Vi håber, det kan bidrage til at sikre patienterne et bedre flow gennem behandlingen fra start til slut, siger sundhedsminister Bertel Haarder (V) til berlingske.dk.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, har presset på for at få forløbskoordinatorerne indført ved lov, siden Berlingske Tidende i begyndelsen af året i en række artikler beskrev, hvordan mindst 10 patienter døde, fordi der manglede personer med overblik over deres behandlingsforløb.
- Vi kan se, at behandlingsforløbene glider meget bedre de steder i landet, hvor der allerede er indført forløbskoordinatorer. Derfor vil vi nu give alle kræftpatienter og alvorligt syge hjertepatienter ret til en forløbskoordinator, siger Liselott Blixt.
Forløbskoordinatorerne forventes indført inden sommerferien, og beslutningen vækker begejstring hos både Patientforeningen og foreningen Danske Patienter, der begge kalder det manglende overblik for “sygehusenes største problem”.
Også Danske Regioner tager godt imod initiativet, så længe regionerne selv kan være med til at sætte rammerne for ordningen.
/ritzau/
Kommentarer
Nu håber jeg ikke at det er rent bluf EN GANG TIL.
Det forholder sig således, at langt den største hovedpart af Danske kræftpatienter, der ikke har økonomisk mulighed for at få kureatig behandling, i et af vores nabolande, dør af deres kræftsygdom.
Det er nemlig sådan, at patienter der efterspørger, egentlig behandling af deres sygdom. Uden den fornødne komunikation med den behandlende læge, eller nogle af de behandlende læger, bliver overladt til (Pallierende behandling) Hvilket i de fleste tilfælde betyder: Lindrende / usikker, men måske livsforlængende og smertestillende behandling.
Regeringen har i modsætning til vores nabolande, valgt, ikke at følge med i udviklingen. Man sparer kr 4000,- pr indbygger årligt i forhold til f.eks. Norge og Sverige.
Alligevel påstår man både frækt og løgnagtigt, at man de seneste 8 år, har givet sundhedsvæsnet: ET HISTORISK LØFT.
Desværre ser man yderst sjældent det sundhedsfaglige personale deltage i debatten.
Forløbskoordinatore fungerer allerede i dag. fuldt tilfredsstillende.
Men vi mangler fuldstændigt, behandling af selve sygdommen kræft. I alle de tilfælde hvor man ikke fuldstændigt, får fjernet alle cellerne, ved operation eller strålebehandling.
Men regeringen må først erkende. At det koster altså penge, at helbrede den 3. del af befolkningen der rammes af kræft
MVH KHA