København
Regeringen: EU skal stoppe Muhammedsag
Regeringen vil have EU til at sikre danske avisers ytringsfrihed i det juridiske slagsmål om Muhammed-tegningerne.
Regeringen beder nu højst usædvanligt EU om hjælp for at undgå, at profeten Muhammeds efterkommere anlægger en højt profileret injuriesag i det britiske retssystem imod en lang række danske aviser, der alle har trykt de omdiskuterede Muhammed-tegninger.
Justitsminister Lars Barfoed (K) kalder det i Berlingske Tidende uacceptabelt for Danmark, hvis danske dagblade kan dømmes i London for ytringer, der er lovlige i henhold til dansk ret.
- Det vil være en meget ubehagelig og uacceptabel indskrænkning af ytringsfriheden. Derfor rejser jeg nu sagen over for EU-Kommissionen, siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende.
Britisk retspraksis stiller sagsøgere i injuriesager meget fordelagtigt. I 2008 indgik Ekstra Bladet et dyrt forlig i en sag om offentliggørelser af oplysninger, som aldrig ville have ført til en dom ved en dansk domstol.
Det samme frygtes at blive konsekvensen af en sag om Muhammed-tegningerne, der har været tilgængelige i Storbritannien via internettet, skriver Berlingske Tidende.
Lars Barfoed til i første omgang have EU-Kommissionen til at se på, om de danske dagblade kan sikres ved at ændre den særlige regel, der pålægger EU-landene at anerkende hinandens civile og handelsretslige domme.
Professor og EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet vurderer dog, at det bliver uhyre vanskeligt:
- Regeringen bør snarere arbejde på at skabe en bred alliance, der kan overbevise den britiske regering om, at man skal ændre den britiske injurielov, siger Marlene Wind til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Kommentarer
Ethvert dansk dagblad, har mulighed for at blokere for hvem der kan læse deres publikation over internettet.
Frygtes britisk eller anden lovgivning, vil det kun være naturligt, at medier sørger for at blokere for adgang til sådanne lande.
Når danske medier ikke har blokeret for adgang til Storbritannien, har de forspildt muligheden for undgå eventuelle søgsmål ved britiske domstole. Valgte medier i Danmark og andre lande, at blokere for adgang i Storbritannien eller andre lande i stor stil, ville det muligvis få lovgiverne i disse lande, til at erkende, at deres nationale lovgivning måske kunne trænge til en justering?
At EU og den danske regering skal bruge tid på emnet, er et latterligt og forfejlet spild af ressourcer.
Heinrich,
der er ingen grund til bekymring.
Yamani anlægger ikke sag i London.
Hvis han ikke desto mindre forsøger, så er første problem, om den engelske domstol overhovedet vil tage ham alvorligt. Nærmere bestemt består problemet i, at f.eks. Information eller JyllandsPosten ikke har omtalt én eneste engelsk borger i forbindelse med disse tegninger og da slet ikke ved navn. Så det er svært at se et grundlag for æreskrænkelser eller lignende.
Skulle han mod al forventning få lov til anlægge sagen, så vil modparten straks påstå afvisning, blandt andet af ovenfor anførte grund.
Bliver sagen ikke afvist efter modpartens begæring, så vil Yamani alligevel tabe den med et brag, på trods af de anderledes engelske regler om den slags. Det er engelske juristers vurdering.
Så mon ikke Yamani forstår, at hans bluff er gennemskuet?
Hans Jørgen,
jeg tror heller ikke, det på nogen måde vil kunne lykkes Yamani at komme vidt med et søgsmål, hverken ved danske eller britiske domstole.
Du burde han vide, i det mindste i et nøgternt øjeblik, men lur mig om han ikke forsøger at gå linen helt ud på denne sag.
Faktisk tror jeg slet ikke emnet, er det er der vigtigt for Yamani. Det handler formodentligt om, at han vil opnå anerkendelse, af trosfæller, landsmænd og i egen familie. Måske bejler han til positionen som familieoverhovede efter sin opvakte far, eller måske ønsker han at styrke familiens anseelse og magt på hjemmebanen?
Det eneste der bekymrer mig i denne sag, er at den danske regering bruger tid på at tage det alvorligt. Hvorfor kan de ikke blot læne sig tilbage, og bryde ud i lejlighedsvis latter (evt. hånlatter)?
Ud over det, var min pointe, at danske medier jo selv bestemmer, og de vil risikere civile søgsmål i fremmede lande. Det kan jo blot forhindre, at deres hjemmeside er tilgængelig i lande, hvor de ikke bryder sig om landets lovgivning. Det må da være mediernes eget ansvar, at sikre sig mod at blive sagsøgt i de lande, hvor de distribuerer deres produkt til.
Teknisk er det meget enkelt, at foretage en sådan blokering, baseret på land.