Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Jerusalem

Uroligheder breder sig i Østjerusalem

Publiceret: 09:04, 16. marts 2010
Flere steder i Østjerusalem støder palæstinensere og israelsk politi sammen. Der skydes med gummikugler og chokgranater.

Hundredvis af palæstinensere er i klammeri med israelsk politi i flere områder af Østjerusalem.

Politiet har i løbet af tirsdag formiddag skudt med gummikugler og chokgranater mod de palæstinensiske demonstranter i flygtningelejren Shuafat. Mængden spredte sig, da israelske soldater trængte ind i lejren.

Lignende uroligheder udspiller sig andre steder i Østjerusalem, som Israel annekterede under krigen i 1967.

Mange palæstinensere er vrede over, at Israel vil opføre 1600 nye jødiske boliger i det arabiske Østjerusalem.

Det islamistiske Hamas, der styrer enklaven Gaza, har erklæret tirsdag til “vredens dag”, efter Israel har genåbnet en synagoge i Jerusalems gamle bydel.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her