Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Århus

Britisk museum udstiller guldaldermaler

Publiceret: 10:53, 16. marts 2010
National Gallery åbner særudstilling af Christen Købke. Det er første gang, den danske guldaldermaler får en stor soloudstilling i udlandet.

Storbritanniens verdensberømte National Gallery i London åbner på onsdag en særudstilling med 48 malerier af den danske guldaldermaler Christen Købke (1810-1848).

Udstillingen, “Christen Købke: Danish Master of Light”, er den første større soloudstilling i udlandet af Købke, der betragtes som en af de største, danske kunstmalere gennem tiderne.

Halvdelen af hans malerier er udlånt fra Statens Museum for Kunst, der har hjulpet de britiske kolleger med soloudstillingen, oplyser det danske museum.

Udstillingen vises i London frem til den 13. juni. Derefter overgår den til National Gallery of Scotland i Edinburgh, der viser den fra den 5. juli til den 3. oktober.

Udstillingen er blevet til med støtte fra A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her